Udskriv denne side       RSS feed med vores nyheder  

Kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi er en meget blid manuel behandlingsform med fokus på kroppens puls,  formålet med kranio-sakral-terapi er at påvirke kroppen til selvhelbredelse. 

Kranio-sakral terapeuter bruger etegnelsen kroppens puls synonymt med det, de kalder den "kranio-sakrale puls", som er betegnelsen for den hastighed, hvormed cerebrospinal-væsken (hjernevæsken) pumpes rundt mellem hjerne og rygmarv, mellem kraniet og korsbenet (sacrum). 

Forandringer i pulsens rytme vil ifølge kranio-sakral terapeuter kunne medføre forandringer i både krop og sjæl.

Kranio-sakral terapeuter mener ved hjælp af blide tryk at kunne påvirke kroppen til selv at rette de ubalancer, som måtte være opstået efter slag eller stød, influenza, chok eller andre påvirkninger.

Kranio-sakral terapi udspringer fra en manuel-medicinsk metode (osteopati) og blev udformet af en amerikansk læge ved navn William Sutherland for cirka hundrede år siden (Sutherland, 1939). 

I midten af 1970'erne udviklede John Upledger metoden til en standardiseret behandlingsform - kranio-sakral terapi.