Et slag mod hovedet kan give hjernerystelse. piskesmælds-mekanismen kan også forårsage en ”rystelse” af hjernen, ”brainlash”.

Symptomerne på hjernerystelse er kortvarig bevidstløshed, hovedpine og ofte hukommelsestab omkring selve hændelsen.

Mange har kvalme og kaster op.

Efter en hjernerystelse forsvinder symptomerne ofte gradvist efter få dage op til et par uger.

Hjernen har brug for ro og skal belastes så lidt som muligt.

    * Tag det stille og roligt i en uge eller to.
    * Hvil dig mellem dine små gøremål
    * Begræns læsning, pc- og TV kiggeri til et minimum.

Der er risiko for, at symptomerne trækker ud, hvis man kører for hårdt på umiddelbart efter ulykken.

Hos enkelte bliver tilstanden permanent og kaldes så postkommotionelt syndrom og er en form for traumatisk hjerneskade.

Der er særlig grund til at være forsigtig hvis man tidligere har været udsat for piskesmældsulykker/hjernerystelser.

Man kender fænomenet fra boksere, som kan få skader ved gentagne knockouts.
Der er mange lighedspunkter ved hjernerystelse og piskesmæld – mange af symptomerne er de samme.
 
Læg mærke til og noter alle dine symptomer fra starten.