Da relativt mange piskesmældsramte, er blevet skadet ved en bilulykke, er der en del, der får posttraumatisk stress.

PTSD opstår efter pludselige uventede tab eller ulykker.

Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder),  kan optræde efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb eller et røveri.

PTSD forveksles ofte med en depression, og den kan også udløse en egentlig depression. Lidelsen fører ofte til, at en person fungerer dårligere socialt og i familien.

Efter WHOs definition skal vedkommende have været udsat for en hændelse af en så truende eller katastrofal karakter, at den kan forårsage stress hos de fleste mennesker. Hændelsen genopleves gennem påtrængende minder og tilbagevendende mareridt. Et intensivt ubehag opleves, når man udsættes for hændelser, som symboliserer eller minder om den traumatiske hændelse. Man undgår derfor sådanne situationer.

Der kan være delvis hukommelsessvigt i forbindelse med den traumatiske oplevelse, men det er meget sjældent. Derimod er vedvarende symptomer på over-følsomhed og anspændthed, søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud meget hyppige. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. Vanskelighederne kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere. Ifølge definitionen dog ikke mere end seks måneder senere.

De typiske symptomer er:

-Genoplevelse af ulykken eller hændelsen i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flash backs. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger.

-Stærk trang til at undgå situationer, som minder om traumet, som film, TV- programmer og årsdage for traumet.

-Generel øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd, får én til at fare sammen

-Personlighedsforandring, mindre interesse for emner, som man tidligere var engageret i, og mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker. Mindre interesse for egen person og generel ligegyldighed.

-Koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer.

Hvordan udvikler PTSD sig
De fleste, som har været udsat for traumatiske oplevelser, oplever symptomer i dagene og ugerne, som følger. Egentlig PTSD er dog langt sjældnere. De fleste undersøgelser tyder på, at omkring otte procent af mænd og 20 procent af kvinder udvikler PTSD, og at cirka en tredjedel af disse igen udvikler den kroniske form.

Ved kronisk PTSD har man perioder med øgede symptomer hvorefter lidelsen går tilbage eller mildnes, men for nogen kan symptomerne være konstante og alvorlige i lang tid.

Jo mere livstruende den traumatiske hændelse er, jo større trussel der er mod liv og helbred, og jo mere udmattet man er, når traumet kommer, jo større er faren for at udvikle PTSD. Mennesker med sårbarhed for angstlidelser eller depressioner er mere udsatte end andre. Indadvendte mennesker er mere sårbare end udadvendte, og de, som har oplevet flere traumer, er mest udsatte. Social støtte og hjælp til at bearbejde traumet lige efter hændelsen virker beskyttende. Man kan også sige, at jo mindre forberedt man er, eller jo mere jeg-fremmed traumet er, jo større er chancen for at udvikle PTSD.


Behandling af PTSD
Siden PTSD-patienter først og fremmest søger behandling for søvnproblemer, angst eller depression og sjældent fortæller spontant om smertefulde oplevelser, kan PTSD let blive overset.

Når lidelsen er diagnosticeret, er det først og fremmest vigtigt at skabe en tryg ramme omkring behandlingen og i personens liv. Selv om man har samlet meget kundskab om, hvordan lidelsen opstår, og hvilke mekanismer der er af betydning for at forstå symptomerne, er der endnu ikke kommet nok data fra kontrollerede behandlingsstudier til, at vi kan sige, at man har fundet frem til den mest effektive behandling.

Nogle psykoterapiformer virker meget lovende, som for eksempel kognitiv terapi, gruppeterapi og eksponeringsterapi. Ved eksponeringsterapi kan patienten først i tankerne og senere i virkeligheden genopleve den traumatiske hændelse under kontrollerede forhold sådan, at hun gradvis kan mindske angsten og øge handlefriheden.

Ved kognitiv terapi siger man, at PTSD er en normal reaktion på en abnorm situation. Måden, patienten i så lang tid har forsøgt at forholde sig til traumet på, er forståelig, men kan vedligeholde reaktionen.

De seneste år er der fremkommet forskellige psykoterapeutiske teknikker, som for eksempel EMDR. Behandlingen indebærer, at man stopper de faktorer, som vedligeholder symptomerne. Patienten får oplæring i, hvordan man tænker sig, at PTSD opstår og vedligeholdes, og får hjælp til at genkende negative automatiske tanker og til kritisk at granske dem for at korrigere fejlagtige opfattelser om traumet, sig selv og fremtiden. Ved gradvis genoplevelse hjælpes patienten til at få et mere realistisk syn på traumet og gradvist tilpasse sine reaktioner derefter.

Mange føler skyld for hændelsen og bebrejder sig selv, at det i det hele taget skete, at de overlevede, mens andre ikke gjorde det. Mange bebrejder sig selv for ting, de ikke har gjort, og mange har også stærke selvbebrejdelser, fordi de ikke kan blive færdige med traumet og komme videre i livet. Skyld og skamfølelse må ofte tages specielt op i behandlingen.