Kommunen skal dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
 

MERUDGIFTER (servicelovens § 100) 

Kommunen skal dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Merudgiftsydelsen skal medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve så almindeligt et liv som andre ikke-handicappede / personer med nedsat funktionsevne, på samme alder og i samme livssituation.

 

Hvem er omfattet af reglerne

For at være omfattet af personkredsen for merudgifter skal følgende betingelser være opfyldt:

Hvis du er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, er du kun berettiget til dækning af merudgifter, hvis du modtager borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96. Evt. merudgifter skal i stedet søges efter reglerne om helbredstillæg eller personligt tillæg. 

Ved "varigt nedsat funktionsevne" forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. 

Begrebet "konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse" skal vurderes bredt i forhold til din samlede livssituation. Begrebet må ikke forstås så snævert, at funktionsnedsættelsen kun har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, hvis du ikke er i stand til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller ikke er i stand til at deltage i huslige gøremål. Kommunen må derfor ikke kun lægge vægt på enkelte elementer af din funktionsnedsættelse, men skal foretage en helhedsvurdering af din situation.

Det er ikke er et krav, at der altid skal være iværksat ”ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger”. Hvis du f.eks. har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som du ville have ret til, eller hvis du får hjælpen fra en ægtefælle eller andre nære pårørende og ikke fra kommunen, kan du også være omfattet af personkredsen for § 100.

Eksempler på ”ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger” kan være fleksjob, handicap bil, handicapbetinget flytning, bevilling af hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser.

Funktionsevnemetoden og voksenudredningsmetoden

Før kommunen kan behandle en ansøgning om merudgifter skal det derfor vurderes, om du er omfattet af personkredsen for merudgifter.

Ved denne vurdering skal kommunen anvende funktionsevnemetoden.

Ved denne metode skal sagsbehandleren sammen med dig udfylde et samtaleskema, hvor dine daglige funktioner gennemgås for at få et billede af, hvilke problemer du har med at få den daglige tilværelse til at fungere. 

Kommuner der anvender voksenudredningsmetoden, skal dog ikke bruge funktionsevnemetoden. Disse kommuner skal i stedet sammen med dig anvende metodens sagsåbningsredskab, udredningsredskab og redskabet til den samlede faglige vurdering af dine behov. 

Ved begge metoder skal kommunen sende en kopi af de udfyldte skemaer samt den samlede faglige vurdering til dig. Hvis dun er uenig i beskrivelsen eller vurderingen af funktionsevnen i det sendte materiale skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen eller vurderingen på trods af uenigheden. 

Hvis kommunen beslutter at fastholde beskrivelsen eller vurderingen, skal dine bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af funktionsevnen. 

Såfremt kommunen ikke har anvendt funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden er kommunens afgørelse om merudgifter ugyldig.

 

Beregning og vurdering af merudgifterne

Merudgifterne skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne.

Det vil sige, at du kun kan få dækket de udgifter, du ikke ville have haft uden den nedsatte funktionsevne. De udgifter, du ville have haft under alle omstændigheder, skal du selv betale. 

Merudgifter til behandling (bortset fra medicin) anses ikke som en merudgift ved den daglige livsførelse, sådanne udgifter må søges dækket i sundhedssektoren. 

Når du søger om dækning af merudgifter skal du sandsynliggøre dine udgifter. Både løbende udgifter og enkeltudgifter medregnes. 

Du kan kun få dækket merudgifter, hvis du kan sandsynliggøre merudgifter på mindst 6.108 kr. pr. år (2014). Der gælder altså en bagatelgrænse på 509,- kr. i gennemsnit pr. måned. 

Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. 

Det ydes som udgangspunkt som en kontantydelse, men nogle ydelser kan dog efter aftale afregnes direkte af kommunen. 

Hvis der sker ændringer merudgifterne, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Du kan dog ikke kræve at få tilskuddet beregnet på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste beregning. Det udbetalte tilskud, skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor stigningen i merudgifterne fandt sted. 

Merudgiftsydelsen er en løbende ydelse, der normalt revurderes en gang om året. Udbetalingen af ydelsen fortsætter dog, indtil der er eventuelt er truffet afgørelse om frakendelse af merudgiftsydelsen. Den er skattefri og uafhængig af indtægt.

 

Eksempler på merudgifter

I socialministeriets vejledning om særlig støtte til voksne med handicap er nævnt eksempler på merudgifter (listen er ikke udtømmende, så andre typer merudgifter kan også komme på tale)

Vurderingen af om du er berettiget til hjælp til dækning af dine merudgifter, skal ske på baggrund af en individuel behandling af din ansøgning. 

Du har ret til at få en skriftlig begrundet afgørelse på din ansøgning. Såfremt du får helt eller delvist afslag på din ansøgning skal du have en klagevejledning.