Udskriv denne side       RSS feed med vores nyheder  

Nyhedsvisning

04/12-2015

Stor undersøgelse


Stor spørgeskemaundersøgelse

Vi gennemfører i øjeblikket en stor spørgeskemaundersøgelse af piskesmæld som fysisk lidelse.

Undersøgelsen er udformet af en arbejdsgruppe bestående af sygeplejerskerne Hanne Nikodam og Hanne Holst Rasmussen samt Whiplashforeningens formand Susan Stick.

Vi ønsker med dette spørgeskema at indsamle oplysninger om, hvordan det er at leve med piskesmæld/whiplash.

Ved at svare på spørgeskemaet kan du hjælpe os med at få større viden om medlemmernes ulykker, symptomer, undersøgelser, behandlinger etc. etc. Får vi mange besvarelser, vil svarene kunne bruges til at påvirke læger, sundhedspersonale, politikere og andre med indflydelse.

Du behøver ikke at være medlem af Whiplashforeningen for at deltage, men du skal – i sagens natur – være ramt af en piskesmældsskade.

Undersøgelsen løber indtil 31/12 – og du kan tilmelde dig ved at sende en mail til info@whiplashforeningen.dk med dit navn, skadesår og mail-adresse, og ”vil gerne deltage i undersøgelse” i emnefeltet.

OBS! Undersøgelsen har været i gang siden september, så måske har du allerede svaret.