Antallet af danskere, der lever med kroniske smerter fylder mere og mere i almen praksis siger to praktiserende læger til Ugeskriftet og spørger, om der er tale om en sygdom? De mener, det øgede antal kan skyldes sårbarhed og manglende ressourcer, fysisk inaktivitet eller ubalancer mellem forventninger og krav og anbefaler, at man i stedet for at give opioider mod smerter sætter ind overfor de udløsende faktorer.
Smertelæger anbefaler opioider, hvis de giver funktionsforbedringer. De to praktiserende lægers erfaring er dog, at opioider yderst sjældent fører til funktionsforbedring, og at de speciallæger, der ordinere opioider til en patienter, også skal stå for recepten i stedet for at overlade det til den praktiserende læge.
De er – i samarbejde med andre praktiserende læger i et fællesskab – lykkede med at reducere opioidforbruget med 22 % hos kroniske smertepatienter.
https://ugeskriftet.dk/debat/opioidbehandling-af-kroniske-smerter?utm_campaign=&utm_medium=Journalist&utm_source=Newsletter

Opioider er morfin og morfinlignende præparater. Opioidbehandling af kroniske smerter har været et længerevarende diskussionsemne i Danmark.
De læger, der skriver ovenstående, skelner ikke mellem lette, moderate eller svære kroniske smerter. Eller om de kroniske smerter fx skyldes følger efter sygdom eller en ulykke med whiplash.
Kroniske smerter efter whiplash kan være betinget af skader, som vedligeholder smerter, men de kan også
skyldes smertesensibilisering, som også er fysiologisk betinget. Eller en kombination af skader og smertesensibiligering. Ved sidstnævnte reagerer nervesystemet på samme måde som ved akutte smerter dog uden, at den normale dæmpning af smerten finder sted.
De praktiserende læger i artiklen taler om sårbarhed, manglende ressourcer, fysisk inaktivitet eller ubalancer mellem forventninger og krav som årsag til smerter. Men de nævner ikke, at alle de nævnte faktorer også kan være en følgevirkning til smerter.
Smertebehandling er en specialopgave, som vi mener, bør overlades til smertelæger. Ikke fordi vi mener, at flere nødvendigvis skal have opioider, men nogle skal måske. Men fordi et forbedret funktions- og livskvalitet kan kræve en stor lægelig viden om smerter og et godt samarbejde med patienten.
Får patienten opioider, bør lægen altid sammen med patienten vurdere, om opioiderne fortsat virker? Eller om der udvikles tolerans med behov for øget dosering til følge. Det forhindres ved at trappe en anelse ned i dosis med jævne mellemrum. Hvis smerterne ikke øges under nedtrapning, kan det skyldes, at medicinen ikke længere har den ønskede effekt. Vi har hørt om patienter, der fik færre smerter efter udtrapning.Vi har også hørt om patienter, hvis migræneanfald forsvandt, da de trappede ned eller helt ud af opioider. Dvs. at nogle symptomer – både smerter og migræne – kan være medicinbetinget. Især hos dem, der får mere end ét præparat og har fået det i længere tid.
Det kræver med andre ord en del af den praktiserende læge at varetage behandlingen af smertepatienter i sin klinik. At skyde en opgave med ordinering af opioider videre til den speciallæge, der har ordineret medicinen, synes at kunne være til fordel for både patienter og læger. Alternativt kunne man overveje at uddanne de praktiserende læger bedre på smerteområdet i og med, at de har så mange smertepatienter i almen praksis.