Torsten Gejl, Alternativet, har tidligere stillet fire spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, på baggrund af, at hundredvis af meget syge borgere sendes i arbejde og dødsyge borgere presses i arbejde ved at de får deres ydelser frataget. Svar vedr. dødsfald gør, at Gejl har indkaldt ministeren i samråd den 27.11. Gejl starter med at give fem eksempler på mennesker, der er døde få dage efter, at de fik tildelt førtidspension, og som har ventet alt for længe på afgørelsen. Han mener, at dødsyge mennesker ikke skal tvinges ud i en arbejdsmarkedsindsats.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
forklarer indledningsvist, at de mennesker, der får tilkendt førtidspension allerede er meget syge, ligesom alderen også er steget – i relation til Torsten Gejls spørgsmål (se under “Nyheder”den 26.11). Han påpeger, at der i loven allerede er mulighed for at tilkende førtidspension, når et menneske er meget sygt uden at skulle i et rehabiliteringsforløb. Kommunerne gør det allerede og forvalter – ifølge Ankestyrelsen – loven korrekt. Flere end tidligere er desuden blevet tilkendt førtidspension de seneste år.
Han mener dog, at folk skal behandles ordentligt og værdigt, når de er i en beskæftigelsesindsats,
Når der er risiko for liv eller førlighed skal kommunerne enten tilpasse eller afbryde indsatsen. Beskæftigelsesindsatsen skal altid tilpasse borgerens helbredstilstand.
Borgerne har ret til at takke nej til lægebehandling, de føler sig utrygge ved.
Kontanthjælpsloftets 225 timer kan forlænges, hvis borgeren er syg.
Han har været rundt i landet og mødt flere mennesker, der ikke er blevet behandlet ordentligt. Han har også mødt mange ansatte, bisiddere etc. Han tilstræber at tale med alle hele vejen rundt.
Han har afsat 68 mio. kr. til mennesker i ressourceforløb i 25 kommuner, så 4-6000 borgere får en personlig jobrådgiver, der kan støtte dem i at komme i arbejde.
Han sigter efter, at den kritiske gennemgang af reformerne er klar i foråret 2020. Justering af reformen står højt på regeringens prioriteringsliste.

Torsten Gejl, A: Der er stadig borgere, der er for syge til at være i ressourceforløb. Dem vil han gerne afskærme.
Ministeren svarer ikke konkret på det.
Torsten Gejl påtaler også, at det er kommunerne økonomi og ikke loven, der er bestemmende for, hvor mange, der får førtidspension og spørger flere gange, hvordan man undgår, man at dødsyge mennesker, der ikke kan arbejde, ikke bliver trukket i kontanthjælp og skal søge arbejde. Han taler for en livline for disse borgere, så de ikke risikerer at komme i job, fordi der er for lang tid, til reformerne revurderes.
Ministeren siger, at man allerede i dag kan få sin sag genoptaget ved teamet. Han siger også, at det er ikke hans mening, at ændringen først skal træde i kraft om flere år og fastholder loven allerede giver muligheder.
Torsten Gejl spørger også ind til, hvornår den kritiske gennemgang er færdig, og hvornår den kan være igennem salen. Taler vi om to år?
Ministeren har ikke en præcis tidsplan, men planen er, at revisionen skal være færdig i løbet af første halve år af 2020.
Torsten Gejl påpeger også, at kun 20 unge har efter endt ressourceforløb afsluttet en uddannelse. Der kan også være nogle, der er kommet i arbejde. Hvad tænker ministeren om det? Er det ikke en total fiasko?
Dette svarede ministeren heller ikke på.
Torsten Gejl blev “forsigtig optimist” på baggrund af ministerens svar.

Bent Bøgsted, DF: Der er for mange eksempler på, at kommunerne ikke overholder loven, så spørgsmålet er, hvordan man vil sikre sig, at de gør det?
Ministeren gentager, at kommunerne selvfølgelig skal overholde loven. I forbindelse med den nye lov om aktiv beskæftigelsesindsats har man givet kommunerne større frihed og samtidig også skærpet tilsyn. Han lover være over kommunerne og sørge for, at loven overholdes. Han holder øje med historierne i pressen og handler på dem.

Victoria Velasques, EL:
Lægeerklæringer underkendes. Hvad vil man gøre for at sikre, at det ikke sker? Vi ved, at sanktioner har konsekvenser med hjemløshed og mistrivsel. Hvorfor vil man lave flere sanktioner? Hvorfor ikke i stedet gøre noget ved det her og nu? Sagsbehandlerne og dem, der arbejder i kommunerne, har ikke tid til at gennemgå alle sager grundigt. Der mangler ressourcer i kommunerne.
Ministeren svarer, at man kun må sende borgere i ressourceforløb, hvis der er en realistisk mulighed for at, at deres arbejdsevne kan udvikles. Det foreskriver loven.  Han er enig med Velasques i, at der er udfordringer, også indenfor lovens rammer. Derfor samles input fra mange forskellige aktører. Desuden fremhæver han, at det er meningen, at folk der er meget syge, skal tilkendes eller afklares hurtigt. For kommunerne vil det være en god investering, hvis de har sagsbehandlere, der er uddannet til opgaven, og at de har tilstrækkeligt mange af dem, fordi det er økonomisk dyrere for dem, der ikke investerer i dem.

Lars Bøje Mathiessen, Nye Borgerlige:
Der er læger, der mener, at en borger ikke er rask nok til et kommunalt forløb. Derfor ønsker Nye Borgerlige, at der skal nedsættes et lægefagligt team, der kan anlægge en helhedsvurdering, så det ikke er kommunal kassetænkning, der skal ligge til grund.
Ministeren er enig i, at der er for mange borgere, der kommer i klemme og for mange, der er i meningsløse ressourceforløb. Men det er vigtigt også at huske på, at mange borgere på baggrund af reformen er blevet hjulpet. Faktisk mange flere end forventet. Mange har fået indhold i livet med et fleksjob. Så mange at der mangler fleksjob nu.
Han tager forslaget med videre, men kommunerne kan jo allerede i dag ikke se bort fra lægeerklæringer, men loven skal selvfølgelig stemme overens med den virkelighed, der er.

Jette Gottlieb, EL:
Giver udtryk for, at det øgede antal førtidspensioner er politisk bestemt, og at det skal stoppes, så der i stedet kommer en egentlig sagsbehandling. Hun mener, at liv og velfærd og tryghed er vigtigt.
Ministeren slår fast, at fx Københavns Kommune nu har forstået loven, og at dette er grunden til, at der mange flere, der er kommet på førtidspension her.
Han opfordrer til, at borgere, der ikke mener, at der tages hensyn til deres helbred, klager over det.

Kilder:
Billedet af tårnet er taget af David Kahr og ligger på Folketingets hjemmeside!
Folketinget tv-kanal kl. 11 den 27.11 2019.
https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/beu/kalender/44940/samraad.htm

Der var bemærkelsesværdigt få politikere til stede ved samrådet. Kun fire partier var repræsenteret. Ud over ministeren og Torsten Gejl, som har indkaldt til samråd, var der kun fire andre politikere. Ud af de seks tilstedeværende var de tre fra Enhedslisten. Det blev tydeligt, at samfundets svageste borgere måske ikke har den højeste prioritet i Folketinget.
Ministeren virkede til at være meget velorienteret om problemerne. Han indrømmer både, at der er for mange borgere, der kommer i klemme, at der er problemer med loven, samt at der er problemer i nogle kommuner. Han forsøger dog allerede nu at gøre noget ved den sidste del.
Vi kan konstatere, at der er lang vej endnu, før reformændringer bliver en realitet. Ministeren kunne ikke svare på, hvornår det sker. Han regner dog med, at det sker indenfor det første halve år af 2020. Spørgsmålene fra de tilstedeværende politikere tyder dog på, at de ikke tror på den tidsplan. Først skal den kritiske gennemgang være færdig. Dernæst skal politikerne diskutere gennemgangen, før der kan laves lovændringer, som skal gennem Folketinget.
Ministeren opfordrer de borgere, der ikke føler sig ordentligt behandlet til at klage. Problemet med en sådan opfordring er, at kommuner, der ikke overholder loven, ikke bør være borgernes, men Folketingets problem. Det er dem, der har skruet lovgivningen sammen, og man kan spørge, hvor mange borgere, der reelt er i stand til at indsende en klage, når de i forvejen er meget presset på alle leder – både mht. sygdom og beskæftigelsesindsats. Det kan kræve overskud at klage.