Accelerations-decellerationskræfterne ved whiplash er store. Ved et direkte hovedtraume er kraften mellem 10.000-15.000 N på hovedet og mellem 1000 og 1500 N på nakken, afhængig af vinklen mellem objektet og hovedet. Nakkens ledbånd kan blive slappe med en kraft på så lidt som 5 N. Selv lav-hastigheds-påkørsler bagfra kan forårsage, at hovedet bevæges med en stor kraft (7 G). Talrige eksperimentelle undersøgelser tyder på, at omfanget af skader på halshvirvelsøjlen og andre strukturer afhænger af retning, grad af acceleration og decelleration, overførelse af rotationskræfter, position og holdning af hoved og hals og endda sædets konstruktion.

Steilen D, Hauser R, Woldin B, Sawyer S. “Chronic Neck Pain: Making the Connection Between Capsular Ligament Laxity and Cervical Instablity”. Open Orthop J. 2014; 8: 326-345. Tilgængelig på nettet den 7.2 2016 på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4200875/


Kun 1/10 af den kraft (Newton), der skal til for at give hjernerystelse, forårsager skader på nakken!
7 G betyder, at man bliver 7 gange så tung under accelerationen, og så siger det sig selv, at der også kan opstå skader på nakke/hoved.
Forskningen er af ældre dato men bevidner, at whiplashsymptomer kan opstå efter relativt få kræfter i forhold til hjernerystelse, og at det derfor er tydeligt, at der kan opstå whiplash i forbindelse med hjernerystelse. Et eller flere af nakkens mange ledbånd kan svækkes afhængig af ulykkens karakter. Også ved ulykker med lav hastighed!
Selv om det er gammel viden, ser det alligevel ud til, at stort set ingen læger, kender til det. Hvis de gør, siger det det sjældent højt.
Desværre er hverken whiplash eller hjernerystelse sexede, interessante eller moderne lidelser, men lidelser, der hyppigst forekommer hos kvinder, og som er komplekse og svære at behandle. Derfor følger sjældent forskningsmidler med disse sygdomme. Hjernerystelse har dog fået en vis opmærksomhed med Center for Hjernerystelse. Vi håber stadig, at både viden og retningslinjer for hjernerystelse får afsmitning på whiplash.
Begge lidelser betragtes af professor og psykiater Per Fink som ”funktionel lidelse” (psykisk sygdom). Professor Morten Sodemanns, som vi flere gange har refereret på det seneste, fordi han i nogle artikler har angrebet ”funktionelle lidelser”, har fortalt sit tydelige sprog om læger, der ikke bryder dig om det, der ikke passer ind i firkantede kasser eller er let at diagnosticere og behandle. Det er hverken whiplash eller hjernerystelse. Derfor er patienterne blevet sendt rundt i systemet fra den ene specialist til den anden, hvilket har kostet dyrt. Men hvem får for skylden for denne rundsending? Det gør de whiplashskadede og hjernerystelsesramte. De kaldes for sundhedsshoppere, selv om det er læger, der har skabt situationen. Desværre har det resulteret i, at patienterne er blevet pariaer i sundhedsvæsenet, at læger ved for lidt om lidelserne, at mange af de skadede psykiatriseres. Primær praksis agerer stopklods, hvorfor patienterne sjældent i dag – pga. fortidens forsyndelser – sendes videre til specialister eller til undersøgelser.
Hvilket ramaskrig ville der lyde, hvis kræftpatienter blev behandlet på dén måde? Danmarks største patientforening, Kræftens Bekæmpelse, med en indtægt i nærheden af 800 mio. kr. årligt, ville simpelthen ikke finde sig i det. Men små patientforeninger har intet valg.
Vi kender ikke til Hjernerystelsesforeningens økonomi, men Whiplashforeningens årsregnskab viser, at de havde en indtægt på ca. 274.000 kr. i 2019 stammende fra kontingenter og statsligt tilskud. Foreningen har valgt ikke at modtage bidrag fra fx medicinalindustrien eller store Fonde, som de store patientforeninger ellers får mange penge fra, som gør det muligt for dem at være så store. Undersøgelser viser dog, at det ikke er uden omkostninger at få sådanne tilskud. Der skal ”betales” tilbage på anden vis, fx ved at undlade at gå imod ”funktionelle lidelse”. En sådan binding ønsker Whiplashforeningen ikke. Og også Hjernerystelsesforeningen protesterer.
Således kan vi opsummere, at i hvert fald whiplash ikke tages alvorligt, at skader ignoreres, fordi de ikke kan ses med de eksisterende undersøgelser, at mange læger lukker øjnene for, at de alligevel kan være der, at mange whiplashramte har samtidig hjernerystelse, at whiplash ikke er interessant blandt læger i dag, og at de whiplashskadede ingen magt har i forhold til store patientforeninger.

 

Læs om ”Forskning i whiplashskader” på http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/forskning-i-whiplashskader/