En stor svensk undersøgelse over 16 år viser, at den måde, man lever på i Middelhavslandene, svarende til en antiinflammatorisk livsstil, øger muligheden for at leve længere, skriver Anette Harbech Olesen i Mad for Livet.
En høj grad af inflammation er i stort set alle sygdomme en del af udviklingen af sygdommene.
Men den svenske forskning viser overbevisende effekt af en antiinflammatorisk livsstil.
Især er ”grøntsager, frugt, bær, ægte jomfruolivenolie, nødder, mandler, frø, kerne, ægte fuldkorn chokolade og moderate mængder af rødvin og øl” antiinflammatorisk, mens forarbejdet mad, færdigretter, frituremad, rødt kød, kødpålæg, sukker, glutenholdige fødevarer, chips og sodavand” til gengæld fremmer inflammation.
Billedet viser Anette Harbech Olesens antiinflammatoriske te med ingefær, gurkemeje, kanel, manukahonning og jomfru kokosolie.

Abstract til den forskning, der refereres til i artiklen findes her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30209831/

Kilde:
https://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/antiinflammatorisk-levevis-redder-liv/ 

En tidligere svensk undersøgelse har for år tilbage vist, at inflammation i nakken hos mennesker, der har whiplashskader. Et specifikt stof indsprøjtet i blodbanen samlede sig i nakken, hvor patienterne havde smerter. Smerter fører også i sig selv til inflammation.
Der har manglet specifik forskning, der kan pege på, at antiinflammatorisk kost har effekt. Med denne store undersøgelse er det endelig bekræftet.
Der skal dog formentlig mere forskning til, før kost er noget, læger generelt kommer til at beskæftige sig mere med end tilfældet er i dag.
Whiplashforeningen inviterer i øvrigt til foredraget ”Yngre med årene” om sund livsstil med professor, overlæge og sundhedsekspert Bente Klarlund i Odense i september måned. Det bliver også muligt at overvære foredraget via nettet. Foredraget annonceres i næste nummer af WhiplashNyt og senere også under ”Kalender” på Whiplashforeningens hjemmeside.