Mellem 32 og 34 % udvikler depression og mellem ca. 9 og 22 % udvikler PTSD symptomer inden for et år efter en whiplashskade viser systematisk forskningsgennemgang. Data er dog både for få og for ringe, bl.a. mht. varigheden fra ulykken skete og indtil en følgesygdom blev fundet.
I tre ud af fire undersøgelser brugte man Quebec Task Force skalaen med de fem whiplashgrader fra 0-4, men i alle studier havde man udelukket grad 4. Dvs. at de mest skadede personer ikke var inkluderet. Det begrænsede generaliseringen af forsknings-fundene. Desuden inkluderede ingen af undersøgelserne raske kontroller. Også det gjorde det svært at vurdere resultaterne.
Psykiatriske følgesygdomme kan være risikofaktorer for udvikling af whiplashrelaterede komplikationer, som fx kronisk posttraumatisk hovedpine. Eller også kan de psykiatriske følgesygdomme være konsekvenser af whiplashskade og/eller den posstraumatiske hovedpine.
I to studier slog man fast, at personlighedstræk ikke havde nogen sammenhæng med whiplashprognosen.
Om der er sammenhæng mellem erstatning og symptomer er flittigt diskuteret i forskningen, men med forskellige resultater til følge.
Forskerne konkluderede, at der er en betydelig mængde begrænsninger i whiplashlitteraturen, og at det derfor næsten er umuligt at finde frem til resultater. De anbefaler derfor nye undersøgelser.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9072624/

Ovenstående forskning er psykiatrisk og offentliggjort i et psykiatrisk tidsskrift. 
Det er i og for sig meget relevant at undersøge, hvor mange der får depression eller PTSD efter et whiplashtraume. Resultatet af ovenstående undersøgelse kan dog ikke bruges til noget som helst, fordi der har manglet data i al den forskning, de har gennemgået. Det jo ikke ligegyldigt, om psykisk sygdom er en konsekvens af traumet eller om det er en risikofaktor for at udvikle whiplashrelaterede komplikationer?
Det burde være første step at finde ud af det.
Så længe, der mangler viden, har der alle dage været en tendens til i stedet at antage eller at tro og gøre dette til realiteter. Bl.a. er der fagpersoner, der mener, at bestemte personlighedstræk kan føre til en dårlige prognose efter whiplash. Problemet er bare, at det ALDRIG er bevist! Det samme gælder antagelsen om, at mennesker med whiplash, får mindre hovedpine, når de har fået erstatning. Også dette er en fordom, som ALDRIG er bevist. Tvært imod er det i begge de nævnte tilfælde bevist, at antagelserne/fordommene intet har på sig.
I ovenstående forskning er der endnu ét springende punkt, nemlig at patienter, der er rubriceret med grad 4 på Quebec Task Force Skalaen, ikke er medtaget i forskningen. Det er direkte forkert. For det vil sige, at alle med de mest invaliderende skader så som fx fraktur/brud eller ledbåndsskader i øvre nakke frasorteres på forhånd. Hvordan kan det mon forklares? Når forskere angiver, at de bruger den nævnte skala i deres forskning, kan det ikke hverken forklares eller forsvares. For da er det en holdning, som de lægger til grund for deres valg.