Målgruppen for retningslinjen er læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, optometrister, akutmodtagelser, fagforeninger, jobcenter, advokater etc. Kort sagt alle, der arbejder med hjernerystelsesramte og som ”bør have fokus på, at udredning af længerevarende symptomer foretages under hensyntagen til tilstandens kompleksitet, hvor biologiske, psykologiske og sociale faktorer bidrager til symptombilledet. Biopsykosociale perspektiver bør derfor medtænkes i en multidimensionel udredning og behandling af denne patientgruppe”.

”Den viden, der er på hjernerystelsesområdet, peger i retning af, at behandling, genoptræning og rehabilitering af længerevarende symptomer efter hjernerystelse har en effekt. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Og selvom anbefalingerne i denne NKR kan fungere som støtte til klinisk praksis, så skal de fagprofessionelle stadig overveje, hvilken behandling der skal gives til den enkelte patient. Ingen patienter er ens, og derfor skal behandlingen vurderes og gives individuelt fra person til person. Samtidig skal den fagprofessionelle overveje, hvornår en behandling ikke er relevant”, fortæller ph.d. og akademisk medarbejder i Dansk Center for Hjernerystelse, Heidi Graff, der er fagkonsulent på den Nationale Kliniske Retningslinje.
Kilde: https://dcfh.dk/forste-nationale-kliniske-retningslinje-for-bedre-behandling-til-hjernerystelsesramte-er-udgivet/

Vi skrev forleden om de syv områder, som retningslinjen omhandler her under Nyheder: http://www.whiplashforeningen.dk/nyheder/national-klinisk-retningslinje-for-hjernerystelse-forsinket/
De syv områders evidens i den nye retningslinje følger her:
1. Der er en svag anbefaling for at overveje at tilbyde systematiseret information og rådgivning til patienter indenfor 4 uger efter hjernerystelse.
2. Der er en svag anbefaling for at overveje at tilbyde gradueret fysisk træning i tillæg til anden behandling til personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse (individuel eller gruppebaseret motion og/eller anden struktureret fysisk træning i tillæg til fx tværfaglig rehabilterende indsats, fokus på hverdagsaktiviteter og rådgivning herom).
3. Der er svag anbefaling for at overveje at tilbyde vestibulær træning i tillæg til anden behandling til personer med fortsatte vestibulære symptomer efter hjernerystelse.
4. Der er svag anbefaling for at overveje at tilbyde manuel behandling af nakke og ryg i tillæg til anden behandling (manuel behandling defineres som behandling vha. mobilisering/manipulation af rygsøjlen og det forventes, at det især er relevant for personer med nakkesmerter med eller uden samtidig hovedpine.
5. Der er god praksis (konsensus) for at overveje at tilbyde optometrisk samsynstræning til personer med længerevarende visuelle symptomer efter hjernerystelse (inkl. Træning af øjenbevægelser og evnen til at stille skarpt).
6. Der er svag anbefaling for at tilbyde psykologisk behandling i tillæg til anden behandling (psykologisk behandling defineres som ”kvalificeret anvendelse af metoder baseret på etablerede psykologiske principper, hvor den fagprofessionelle samarbejder med personen om at ændre adfærd, tankemønstre eller følelser i en mere hensigtsmæssig retning).
7. Der er svag anbefaling for at overveje at tilbyde en tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats (udføres af fagprofessionelle fra mindst to faggrupper og indebærer to eller flere interventioner som fx vestibulær træning, fysisk træning, optometrisk samsynstræning, manuel behandling, vejledning om hverdagsaktiviteter, psykologisk behandling og erhvervsrettet rehabilitering.
At en anbefaling er svagt for betyder, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne. Eller at den evidens, der er tilgængelig, ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen. Eller at patienternes præferencer varierer. Desuden er skadevirkningerne få eller fraværende.
At en anbefaling er god praksis betyder, at der ikke findes relevant evidens. Det bygger alene på konsensus blandt arbejdsgruppens medlemmers erfaringer.

Kilde: https://files.magicapp.org/guideline/e1a534ef-a23d-400e-b47f-35b4c232955b/published_guideline_4773-0_4.pdf

En retningslinje er ikke hverken en vejledning eller lovgivning. Der findes i forvejen ikke retningslinjer på hjernerystelsesområdet, så mon ikke retningslinjen er velkommen? Den kan dog ikke erstatte en decideret faglig vejledning om behandling.
Den bygger også kun på udvalgte dele af helheden omkring hjernerystelse, nemlig de syv udvalgte spørgsmål, som søges besvaret i retningslinjen. Det kan være vanskeligt på forhånd at ramme de syv vigtigste områder. Om det er lykkedes i denne NRK, skal vi ikke kunne sige.
Uden at have læst hele retningslinjen grundigt igennem, er det tydeligt, at retningslinjen bygger på en biopsykosocial tilgang til patienter med hjernerystelse. Det er der intet odiøst i, for med en langvarig lidelse har alle i større eller mindre grad brug for både fysiske, psykiske og sociale tiltag, uanset om de har hjernerystelse, whiplash, kroniske hjertesygdom, sklerose eller andet.
Umiddelbart virker det dog, som den nationale kliniske retningslinje er uden den store pondus, da der kun er svag evidens for det hele bortset fra optometrisk samsynstræning, som slet ikke er evidensbaseret, men ”god praksis”. Men sådan er det, fordi de udvalgte områder ikke har mere evidens. Men det betyder ikke, at der ikke kan være god effekt for nogle af behandlinger hos mange af de hjernerystelsesramte.
Under de fleste af de enkeltstående behandlinger, der foreslås i retningslinjen, står, at det ikke er den eneste behandling, der skal tilbydes, men at det skal være i tillæg til noget andet. Det gør, at der ikke er én behandling, der fremstår som den eneste rigtige, men flere behandlinger. Det har uden tvivl betydning.
Noget tyder på, at der i der mangler forskning på området! For de syv udvalgte punkter må formodes at bestå af behandlinger, som bruges mest blandt hjernerystelsesramte personer?!
Vi ønsker Hjernerystelsesforeningen tillykke med retningslinjerne og håber, de kommer deres medlemmer til gavn!

I den kommende tid vil vi ind imellem dykke ned i nogle af de punkter i retningslinjen, som også kan være relevant for whiplashskadede personer.

Se også filmen “Whiplash og hjernerystelse” på http://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/whiplash-og-hjernerystelse/