B.T. har i en tid skrevet om diagnosefejl. En ny dansk rapport, ”Veje til bedre diagnoser” med kortlæggelse af omfanget af diagnosefejl fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed støtter deres fortællinger. Årligt får ca. 760 personer erstatning for skader som følge af fejldiagnosticering og ca. 63 dødsfald anerkendes årligt af Patienterstatningen på baggrund af enten forsinket eller forkert diagnose, som udgør 90 % af diagnosefejlene.

Rapporten er lavet ud fra sager med erstatningsudbetaling de seneste 10 år, samt det reelle antal patienter, der hvert år dør pga. diagnosefejl. Derfor kan tallet være meget højere. Dansk Selskab for Patientsikkerhed taler om fra 2-10 gange flere.
Nyere undersøgelser fra bl.a. USA viser, at diagnosefejl både er udbredte og alvorlige for patienten, så fokus bør flyttes fra behandling alene til også at omfatte diagnoser.
B.T. har i en tid sat fokus på ”de mange danskere, der oplever, at lægen ikke lytter til dem med alvorlige konsekvenser til følge”. Den manglende lydhørhed kan være en af årsagerne til diagnosefejl. Oftest sker fejlene i den indledende fase, hvor patienten undersøges og lægen lytter til hans eller hendes historie.
Rapporten kan ikke præcist fastslå, hvorfor fejlene sker. Men de kan fastslå, at ”tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller inddragelse af patientens pårørende” kan være bud herpå.
Hvis man skal forhindre, at nogle tabes på gulvet, er det vigtigt, at lytte til patienter og pårørende.
Men rammerne er ikke til det lige nu. Derfor bliver det et ledelsesmæssigt ansvar at det prioriteres i behandlingen. Det bakker Lægeforeningens formand op om.
Kilde: https://www.bt.dk/samfund/nye-tal-fejldiagnose-koster-danskere-livet?fbclid=IwAR0F_Jj5bQcyHqSk0AmjplshCgJSTRCZa3FVj4QRwaLQiAw2NZLFzVnSNMA

At diagnosefejl kan få alvorlige konsekvenser, har vi vidst i mange år. Det er blevet aktualiseret efter, at Per Fink begyndte at kalde whiplash for ”funktionel lidelse”. Dermed menes, at whiplash er lig med somatoform/psykosomatisk lidelse eller det tidligere hysteri (kært barn har mange navne), og at ulykken ikke er årsag til symptomerne. Det er til gengæld tidligere psykiske traumer.
Selv om patienterne har protesteret massivt siden da, forhindrede det ikke, at Sundhedsstyrelsen fulgte trop, da de i 2018 anerkendte de ”funktionelle lidelser” medudarbejdelse af anbefalinger vedr. lidelsen. Ved den lejlighed deltog Whiplashforeningen i et møde med Sundhedsstyrelsen. Mødet var ren staffage, for intet, der blev sagt, fik indflydelse. Det synes alene at være et spørgsmål om, at Sundhedsstyrelsen bagefter kunne sige, at fire patientforeninger var blevet hørt forud.
Fakta er, at mange whiplashskadede med diagnosen ”funktionel lidelse” har fået overset skader, der både kan ses og behandles som fx diskusprolaps og brud.  Som bekendt følger forket behandling med en forkert diagnose, og whiplashskadede er da også blevet behandlet psykiatrisk uden den store effekt. Nogle har fået redskaber til at leve bedre med deres kroniske lidelse, men det kunne de også have fået gennem et ikke-psykiatrisk kursus i at leve med kronisk sygdom.
Whiplashskadede er langt fra de eneste, der er ramt af ”funktionel lidelse”. Forleden florerede en nyhed på nettet om, at en 53-årig mand var død af corona, fordi han først fik diagnosen ”funktionel lidelse”.  Vi har også hørt om kræftpatienter, der har fået deres diagnose forsinket pga. ”funktionel lidelse”. Vi tror derfor, at det desværre kan være et relativt hyppigt fænomen. Derfor glæder det os, at der forhåbentlig kommer større fokus på netop diagnosticering og fejldiagnosticeringer fremover. 
At Sundhedsstyrelsen har valgt at anerkende en diagnose, der ikke er godkendt i WHO, og som ikke bliver det, er i sig selv en stor fejl, som kan komme alt, alt for mange mennesker til skade.

Læs mere om “funktionelle lidelser” på vores hjemmeside og se filmen “Nej tak til funktionelle lidelser” på http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/funktionelle-lidelser/