Formanden for de praktiserende læger, Christian Freitag, udtaler til Altinget, at hospitalers afvisning af patienter går ud over dem, der ikke banker i bordet, og han vil have undersøgt, hvor mange det konkret drejer sig om.
Diagnoser forsinkes, og det går ud over ressourcesvage patienter, når de afvises.
Christian Freitag kalder det for et nødråb, fordi det ikke dur at udbygge primærsektoren og forhindre, at mennesker indlægges.
Sagen om afvisning er en udløber af de mangelfulde brystkræftundersøgelser.
Problemet med afvisninger er dog endnu større ”indenfor områder som reumatologi, psykiatri og smertebehandling end det er på kræftområdet”.
De praktiserende læger frygter, at patienter afvises for at reducere antal sygehusforløb og genindlæggelser.
Men hvis sygehusene får henvisninger, som de vurderer, de ikke kan gøre noget ved, er det spild af tid at indlægge folk. Dialog med patienter eller deres praktiserende læger er dog bedre end blot at afvise dem, men er en sygehusdirektør.

Kilde: https://www.altinget.dk/artikel/laeger-kritiserer-sygehuse-for-oftere-at-afvise-patienter?ref=newsletter&refid=34116&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk&fbclid=IwAR2k0RoUdwuOtTVN7KVjZtfM8QkRuKkkHyvrQakiQ524MZt6Mj3W6CzQbqc

Dette er en nyhed fra før coronaens tidsalder. Når det kommer til corona skelnes ikke mellem ung og gammel og folk med flere sygdomme bliver oftest mest syge. Det ville ellers typisk være dem, der blev afvist tidligere.
Det virker meget forkert, at hospitaler i det hele taget kan afvise at modtage en patient, som en kollega i privat praksis har henvist. Man må antage, at der er en god grund til henvisningen. Derfor bør hospitalslæger indgå i dialog med patienter og den praktiserende læge, hvis de er i tvivl, om de kan gøre noget for en patient i stedet for blot at afvise dem. Det kan ikke være muligt ud fra et stykke papir alene at vurdere, at det ikke er muligt at hjælpe patienten. Da bliver det formentlig diagnosen alene, der er afgørende for, om de indlægges.
Som nævnte er det igen de patienter, der har sygdomme, som går på tværs af flere specialer, eller som sygehuslæger formentlig ikke er interesserede i, fordi de er komplekse som fx gigtpatienter, smertepatienter og psykiatriske patienter, som også alle hører til blandt de mindst prestigefyldte patienter, der afvises.
Det følger dog fuldstændig Per Finks retningslinjer for ”funktionelle lidelser”, som også fx kroniske smertepatienter tilhører. De skal helst ikke undersøges på hospitalerne, for undersøgelser ”viser alligevel ingenting”. Fakta er dog, at mange fx whiplashskadede i dag får overset skader, netop fordi de ikke undersøges tilstrækkeligt. Mange får først konstateret discus prolaps, slappe ledbånd og sågar også brud, når de sendes til undersøgelse gennem et forsikringsselskab, fordi de har anlagt erstatningssag eller fordi de selv vælger at betale for en undersøgelse, evt. i udlandet.
Sygehusvæsenet er i færd med at skævvride sundhedsydelser, og lige sundhed for alle står ikke øverst!
Det er på tide, at problemets omfang mht. afvisninger undersøges. Sygehusene fraskriver sig alle de patienter, de ikke mener, de kan gøre noget for. Måske er det alle dem, de selv mener, ikke er rigtigt syge, altså alle dem, der har en sygdom, som ikke kan ses på billeder, blodprøver etc. Med andre ord tæller de fleste usynligt syge nok med i statistikken over afviste patienter sammen med dem, der går på tværs af specialer. Måske er det i virkeligheden alle dem, der lider allermest, der frasorteres?!
Det står efterhånden klart, at den enorme specialisering i sundhedssystemet har skævvredet tilbuddene til de syge. Det finder vi naturligvis forkert.