4.300 mennesker har fået medicinsk cannabis på recept, heraf 2.133 under Folketingets forsøgsordning, som blev sat i gang pr. 1. januar 2018. Resten har fået magistrelt cannabis. Dvs. at de har fået cannabis tilberedt på et apotek efter lægens anvisning.
Medicinsk cannabis er stadig populært, og antallet der får det, stiger for hvert kvartal.
De læger, der oftest udskriver recept på cannabis, er speciallæger udenfor sygehusene. Der er dog store forskelle på regionerne.
I fx Region Midtjylland stiger forbruget voldsomt p.t., men det er især af det magistrelt fremstillede cannabis. Forbruget er steget x 6 på et år i regionen. Til sammenligning har de øvrige regioner ”kun” fordoblet salget i samme periode.
Sundhedsdatastyrelsen mener dog, at tallene er for lave, fordi ikke alt medtages.
Den aldersgruppe, der oftest har indløst en recept på cannabis er mellem 42 og 64 år.
Oftest drejer det sig om patienter med nervesmerter.

Kilde:
https://propatienter.dk/helbred/smerter/2460-over-4000-danskere-har-faet-recept-pa-medicinsk-cannabis.html

Det er interessant, at især salget af magistrelt cannabis er stigende. Magistrelt cannabis produceres af et apotek ud fra lægens anvisninger om dosis. Det er altså ikke et naturprodukt, men kemisk fremstillet.
At stigningen sker i det magistrelt fremstillede cannabis kan skyldes, at mange ikke har råd til den naturligs cannabis, som kan købes via forsøgsordningen. Prisen kan trods tilskud komme op på 4-5000 kr. årlig.
At der i det hele taget sker en stigning kan skyldes, at læger er blevet langt mere tilbageholdende med at ordinere stærke smertestillende midler til patienter med kroniske smerter. Måske kan det stigende antal, der bruger cannabis tillægges, at nogle patienter desperate søger andre smertelindrende præparater.
Det er ikke alle, der kan undvære medicin. Den kovending, der er sket i samfundet mht. stærk smertestillende medicin, skal ses i lyset af, at der i nogle år har været stort fokus på, at rigtig mange amerikanere dør af opioider. Desuden er det blevet klart, at lægemiddelindustrien er lykkedes med at lyve overfor de praktiserende læger om, at et stof som fx Dolol ikke giver abstinenssymptomer ved ophør – et faktum som patienterne har kendt til i årevis. Sundhedsstyrelsen har nu sat en stopper for lægelige ordinationer. Styrelsen registrerer alle recepter på opioider og holder således øje med, hvor meget den enkelte læge udskriver.
Vi må ikke glemme den nye smerteforskning, som også skubber i retning af mindre brug af opioider ved kroniske smerter. Kroniske smerter er noget andet end akutte smerter. Selv om patienter med kroniske smerter kan have beviselige (læs synlige) tegn på skader/forandringer fx i form af slid. Disse forandringer findes også hos almenbefolkningen, men mange får ikke smerter af det. Det er blevet et vægtigt bevis for, at det ikke er vævsskader, der producerer kroniske smerter, men en ændret smertemekanisme.
Undersøgelser viser også, at mange kroniske smertepatienter faktisk har meget ringe effekt af stærkere smertestillende midler.
Ovenstående aspekter – og måske endnu flere – har ført til en ”udrensning” i medicinforbruget hos kroniske smertepatienter i Danmark. Sundhedsstyrelsen har senest i juni lavet nye retningslinjer for brugen af afhængighedsskabende medicin – stærkere smertestillende medicin, sovemedicin og muskelafslappende medicin.
Mht. whiplash viser forskning, at der KAN være skader, der holder smerterne ved lige. Derfor kan der være nogle, der stadig har brug for smertestillende midler.
De mennesker med kroniske smerter, der ikke har brug for stærkere midler, skal selvfølgelig ikke have dem, men dem der har, skal ikke have en forringet livskvalitet, fordi de ikke kan blive smertestillet. Der må findes en gylden middelvej, så alle har en livskvalitet, de kan leve med. Men mon ikke også det sker på sigt.

Se filmen ”Jagten på den perfekte pille” og læs hjemmesideteksten om smertebehandling under filmen på http://whiplashguiden.dk/nyskadet/smertebehandling/