En ansat i et forsikringsselskab har anonymt til pressen fortalt, hvordan forsikringsselskaberne agerer. Fx at de ansætter tidligere politibetjente, som bruger kreative metoder til overvågning af kunder, der har en personskade og ønsker erstatning. Fx via apps, elforbrug og falske profiler på Facebook. Alt sammen i forsøg på at få kunderne til at fremstå som utroværdige.
Ved mindre erstatninger oplever kunderne som regel ikke problemer, men ved større beløb vil forsikringsselskaberne ”ofte påstå, at forsikringstageren ikke er komme til skade, eller at der er manglende årsagssammenhæng mellem uheld og skaderne”. Fx at symptomerne kan skyldes noget psykisk.
Forsikringsselskabernes udgangspunkt er, at kunderne generelt er ude på at snyde, og at forsikringsselskaberne derfor har ret til at bruge ufine metoder for at afsløre snyderne.
Efter hjernerystelse og whiplash kommer kunderne ofte i klemme og risikerer økonomisk ruin. Måske får de intet fra forsikringen.
Advokater har tidligere gjort opmærksomme på, at forsikringsselskaber sender de skadede til speciallæger, som er skeptiske overfor lidelserne, så det bliver muligt at afvise at give dem erstatning. Mange har fået lavet ”uprofessionelle, fejlbehæftede og problematiske lægeerklæringer”.
Der har desuden været klaget over, at forsikringskunder sendes til den samme speciallæge, som kunderne oplever som partisk, mens forsikringsselskabet fastholder, at det ikke er tilfældet.
Den anonymt ansatte mener, at mange af problemerne har rod i en kultur præget af mistillid.
Alle ansatte er skeptiske overfor dem, der søger en større erstatning. Er skaden usynlig, kan kunden ikke bevise, at vedkommende ikke snyder. Ansatte leder ikke efter det, der viser, at den skadede har ret, men efter det, der viser, at den skadede har uret, altså efter modbeviser. Eller der ledes efter noget, der kan betvivle årsagssammenhængen. Fx at det i stedet ”er noget psykisk”.
Vil en kunde ikke udlevere oplysninger, bliver forsikringsselskaberne for alvor mistænksomme.
Når en kunde ikke kan bevise sin uskyld eller måske opgiver sagen, fordi det er for hårdt, mener forsikringsselskaberne, at det beviser, at de havde ret i, at kunden var en snyder.
Mistilliden rammer først og fremmest de svageste kunder.
Afsluttende citat: ”Det er jo tankevækkende, at hvis en forsikringskunde forsøger at snyde forsikringsselskabet, kan vedkommende blive straffet med fængsel. Mens selskaberne blot kan lave alle de krumspring, de har samvittigheder til og tolke forkert til egen fordel, uden at blive straffet”.
Kilde: https://www.a4nu.dk/artikel/anonym-ansat-forsikringsselskaber-tror-du-svindler-og-vil-goere-alt-for-at-afsloere-det

Den forsikringsansatte fortæller i en anden artikel, at forsikringsselskaberne sparer mange penge ved, at underkende skader og sygdomme.
Især folk med whiplash og hjernerystelse sendes til udvalgte læger mht. mindre forsikringsudbetalinger, fordi de ved, at disse læger, ikke er upartiske og objektive.
Som ansat ved man, hvilke læger, der man får bestemte (læs ønskelige) svar af. Hvis lægerne ikke svarer på den måde, forsikringsselskabet ønsker, er det slut med opgaver fra forsikringsselskabet. Hun mener, at læger derfor gerne vil gøre forsikringsselskaberne tilfredse.
Forsikringsselskaberne ved desuden hvordan de skal spørge for at få bestemte svar.
Undersøgelserne bookes om morgenen, fordi mange har det bedre om morgenen.
Har en kunde selv betalt for en lægeerklæring, betragtes det som et partsindlæg som ikke vejer tungt.
Brancheforeningen Forsikring og Pension afviser kritikken.
Kilde: https://www.a4nu.dk/artikel/lene-taler-ud-om-forsikringsbranchen

Den ansatte i forsikringsselskabet bekræfter dybest set det, de tre personer, vi skrev om i nyheden i går, og som de fortalte om i udsendelsen ”Kontant”, har oplevet.
Det er modigt af hende at fortælle om egne oplevelser. Det er både dybt frustrerende læsning og også en smule befriende, fordi mange whiplashskadede og hjernerystelsesramte sikkert på egen krop har følt sig som snydere og bedragere set med forsikringsselskabers øjne. De får bekræftet, at det er korrekt.
Hun bekræfter bla. følgende:
– at det ikke er forsikringstagerne, der er noget galt med, når de føler sig mistænkeliggjorte.
– at syge efter en ulykke med usynlige skader grundlæggende betragtes som snydere.
– at forsikringsselskaber overvåger mennesker, der søger erstatning på forskellige måder.
– at der findes læger, der går forsikringsselskabernes ærinde.
– mennesker, der skades voldsomt ved en ulykke selv skal løfte bevisbyrden i forhold til, at de ikke kun ønsker at snyde sig til en erstatning.
– at mange er gået glip af en erstatning og nogle må gå fra hus og hjem, fordi de har en usynlig lidelse.
– at det ikke er en selvfølge, at man får den erstatning, man retteligen burde have, hvis man kommer galt afsted og har tegnet en forsikring.
– at det ikke en selvfølge, at læger og forsikringsselskaber følger lovgivningen.
– at ikke alle læger er objektive
– at ikke alle læger udarbejder speciallægeerklæringer efter forskrifterne.
Den ansattes beretning må lægge op til, at der skal ske ændringer. Det blev jo også tydeligt i udsendelsen ”Kontant”, at noget er helt galt, siden det er muligt for forsikringsselskaberne at undgå at skulle betale erstatning.

Læs også Nyheden i går.