I en kronik i Ugeskriftet skriver en række læger om forskellen mellem den gode og den særligt gode læge. ”Den gode læge behandler sygdomme – den særlige gode læge behandler mennesket, som har sygdomme”, skriver Ugeskriftet.
En empatisk læge øger både patienternes tilfredshed, behandlingens effekt og arbejdsglæden.
Birthe Rønn Hornbech har tidligere skrevet om patienter, der får anbefalet 3-4 slags medicin for sygdomme, patienten slet ikke har klaget over.
Problemet er tiden. I de seneste år er læger blevet introduceret for flere tiltag, som får patientforløb til at foregå hurtigere fremfor at lytte til patienterne. Læger ligger i dag over slagteriarbejdere og tjenere mht. arbejdstempo og er et af de fag, hvor der er mest stress.
Patienten er ikke en maskine med funktionsfejl, som kan repareres. Derfor bør patientinddragelse med patienten i centrum udvikles. Men det kræver mere tid ”at engagere sig i patienten situation og lytte til patienten som et menneske, der har krav på respekt og værdig behandling af krop og sind”.
Men både i USA og England er de på vej.
Derfor foreslår lægerne, at man i Danmark indfører et obligatorisk kursus i narrativ medicin under medicinstudiet og på den måde få mere humanisme ind i studiet. Det er allerede sket i Odense, hvor de studerende bliver mere kreative og selvreflektive, fordi der lægges mere vægt på patienternes historier.
Der bør desuden trænes i compassion, som er medfølelse, empati og bekymring for andre mennesker. Det kan forebygge stress og sikre trivsel i arbejdslivet.
Dertil foreslår de introduktion af et begreb, de kalder for choosing wisely, at vælge klogt, så der kan skæres ned i overflødige behandlinger og rutiner. Patienter ønsker nemlig ikke nødvendigvis at få medicin eller at blive opereret. De ønsker oftere en behandling, der ”støtter dem, uddannelse i deres sygdom samt forsikring om, at de ikke fejler noget alvorligt”. Når lægen har tid til at tale med patienten, vælger patienten ofte ydelser fra. Derfor vil det være klogt at bruge mere tid på patienten. Vælg en grundig samtale fremfor at lade patienten komme tilbage om tre måneder.
På Næstved Sygehus er fx patienter, der fik delirium efter en operation halveret efter, at de har sat øget fokus på omsorg.
Den patientansvarlige læge bør desuden indføres alle vegne.

Kilde: https://ugeskriftet.dk/debat/den-gode-laege-behandler-sygdommen-den-saerligt-gode-laege-behandler-mennesket-som-har?utm_campaign=&utm_medium=Daglig&utm_source=Newsletter

Alle patienter kender forskellen mellem den gode og den mindre gode læge, og der er ingen tvivl om, at artiklens forfattere har ret i det, de skriver.
Allerede for en del år siden, fandt nordmændene ud af, at læger mister deres empati gradvist, og at det begynder at ske relativt hurtigt inde i studiet. Når lægen er færdiguddannet, er der stort set ingen empati tilbage. Det fik nordmændene til at fokusere mere på samtaler og patientkontakt under studiet. Resultatet var bedre forløb, mere tilfredse patienter, men også kortere indlæggelsesforløb og færre antal undersøgelser. Det var tankevækkende..
Derfor lyder der rigtigt, at man i Danmark vil fokusere mere på lægers medfølelse, empati og bekymring for patienten, som er størrelser, der kun vil komme i spil, hvis læge og patient taler sammen om det, patienten er optaget af – fremfor en samtale på lægens præmisser, som de fleste af os formentlig har oplevet.
En anden undersøgelse har vist, at patienter takker nej til fx medicin, operation eller andet, når de får en god samtale med lægen om de muligheder, der er. Med andre ord vil man kunne spare ressourcer på sigt, hvis man undgår at skulle operere en patient.
Det virker logisk. De fleste er ikke interesseret i fx operative indgreb, hvis der findes alterativer.
Derfor virker det absurd, når man i nogle år er gået i den anden retning i Danmark, for at sikre endnu hurtigere patientforløb, for det kan kun betyde, at der må være blevet endnu minde tid til at lytte til patienten, som jo egentlig er den, det hele drejer sig om. Men man får i dag indtryk af, at lægegerningen er blevet lidt for fabriksagtig, selv om det drejer sig om mennesker. Vi møder ofte mennesker, der er utilfredse med læger, de har været i hænderne på. Når vi henvender os til en læge, er det fordi, vi har helbredsmæssige problemer, men bliver det fejet til side, eller bliver man spist af med endnu en pille, betænker man sig måske, før man henvender sig næste gang. Eller vælger en alternativ behandler med god tid i stedet. Derfor er det dejligt, hvis der kommer mere fokus på patienten og mindre på lægen fremover.
Der findes selvfølgelig gode læger, men deres arbejdsforhold gør, at selv de gode og menneskelige læger kommer til kort, når de skal presse endnu flere patienter igennem.
Når fx whiplashskadede ikke lige kan fikses hos lægen, hvad whiplash aldrig bare lige kan, sendes de fleste hjem igen med besked om, at der ikke kan gøres noget, selv om de stadig har det dårligt – eller måske endda en smule dårligere, fordi de ikke føler sig mødt.
Når patienter ikke står sammen og gør oprør, skyldtes de ”i gamle dage” autoritetstro. I dag skyldes det nok mere den magt, lægerne har, for den giver et ulige forhold mellem læge og patient, hvilket kan være ødelæggende for patienten.
Derfor ville være ønskeligt, hvis der endelig sker en ændring, som kan komme patienterne til gavn.