Livtag skriver, at medicin stort set ikke virker på neuropatiske smerter. Forsker Sara E. Jager søger derfor efter kilden til de neuropatiske smerter i såkaldt grundforskning.
Tidligere har man fokuseret på de nerveceller, der er gået i stykker, men ingen har undersøgt nervecellernes støtteceller og deres rolle i smerterne.
Jager mener, at der er håb om både at finde årsagen og at bedre behandlingen, men der er lang vej endnu.
Støttecellerne støtter nervecellen, når den beskadiges. Men når nerveceller beskadiges har hun opdaget, at de i stedet sender signal til en anden type støtteceller, som fungerer på en anden måde. Måske støtter de slet ikke?
En nerveskade tiltrækker også celler fra immunsystemet, som overtager pladsen for støttecellerne, så de ikke kan varetage deres opgaver. Det fører til neuropatiske smerter.
Men smerter er kompliceret og meget individuelt. To mennesker med whiplash kan reagere med helt forskellige mængder af smerte, fordi vi er forskellige og har oplevet forskelligt.
Neuropatiske smerter er i virkeligheden en fejl. Ofte starter smerterne med en skade, som fx whiplash, men smerten fortsætter selv når skaden ikke længere er der.
Hun er meget optimistisk mht. den megen forskning, der laves på smerteområdet lige nu, og hun er sikker på, at det nok skal lykkes at lave medicin, som vil komme mange til gode.
Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/service/nyheder/medicin-mod-neuropatiske-smerter/?utm_source=UlykkesPatientForeningens+nyhedsbrev&utm_campaign=a5ff373ae4-Nyhedsbrev_november_2017_COPY_01&utm_medium=email&utm_term=0_fa8346a848-a5ff373ae4-130886877

Neuropatiske smerter er det samme som nervesmerter. Neuro betyder nerve.
Smerterne kaldes også for neurogene smerter eller neuropatologiske smerter.
Smerterne forårsages af skader på eller sygdomme i nervesystemet.
Nervesmerter er ofte meget stærke og svære at behandle, fordi de skaber koks i nervesystemet. Kan årsagen til smerterne findes via den forskning, der refereres til i Livtag og der på sigt også kan udvikles nyt og virksomt medicin mod smerterne, vil det være en stor genvist for dem, der lider af denne form for smerter.
Tværfagligt Smertecenter på Gentofte Hospital nævner tre smertetyper ved kroniske smerter
1. Smerter fra beskadigelser af led, væv, muskler og knogler (dybe, murrende, snurrende eller borende smerter også kaldet nociceptive smerter).
2. Smerter fra sygdom eller skade på nerver, rygmarv eller hjerne (sviende, brændende, prikkende, stikkende, snurrende, borende, strammende, isnende eller jagende smerter som ved elektrisk stød – også kaldet for neurogene smerter).
3. Smerter uden forudgående skader på kroppen også kaldet for smertesensibilisering.
Smerter ved kronisk smertetilstand kan skyldes alle tre smertetyper.
Skader kan hele op, og alligevel kan smerten bestå. Men der er stadig en årsag til, at smerten startede, og der kan stadig være arvæv etc. som giver koks i systemet, og kan vedligeholde smerten og smerterne kan stadig have forskellig karakter.
Kilder: https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Tvaerfagligt_Smertecenter/Kroniske-smerter/Sider/De-tre-smertetyper.aspx og https://netdoktor.dk/sygdomme/kroniskesmerter/nervesmerter.htm

Der er ikke enighed på området. Der er læger, der stadig går ind for de gamle teorier om, at smerter udelukkende stammer fra vævsskader. I nyere smerteforskning har man dog fx fundet, at der kan være få smerter efter store vævsskader og store smerter efter små vævsskader. Man har også fundet, at mange, som har forandringer i fx skulder, ryg eller nakke, ikke har smerter, mens andre, som har de samme forandringer, har store smerter.
Når smerteforskeren i artiklen i Livtag taler om ”fejl i systemet” er det både korrekt og måske ikke korrekt. For efter et whiplashtraume kan der være usynlige skader, som vedligeholder smerten, men vævsskaderne kan også være helet op, så årsagen til de fortsatte smerter er smertesensibilisering, eller der kan være tale om samtidige vævsskader og smertesensibilisering.
Når der her tales om smertesensibilisering må det ikke forveksles med Per Fink og ”funktionelle lidelser”, for det har intet med hinanden at gøre. Per Fink har blot valgt at bruge nogle udtryk fra nyere smerteforskning, hvilket også er med til at skabe forviklinger for smertepatienter.
Det er nemlig forvirrende at være smertepatient, fordi en læge siger et og en anden noget andet.
Vi har bragt en artikel om nyere smerteforskning i sidste nummer af medlemsbladet Whiplashnyt.

Læs også artiklen om nyere smerteforskning i det seneste nummer af vores medlemsblad Whiplashnyt og en helt ny artikel om samme på vores hjemmeside whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/02/Artikel-om-smerter-til-hjemmeside.pdf