Det er almindeligt at have PTSD efter whiplash, og det er forbundet med en ringere restitution konkluderer forskere på Syddansk Universitet, som alle går ind for funktionel lidelse. Forskningen er lavet sammen med professor Helge Kasch, der er med i Retslægerådet.
740 patienter med akutte nakkesmerter efter whiplashskade har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at dem, der havde PTSD havde mere udbredt smerte og selvrapporteret hovedpine og nakkesmerteintensitet. Dermed understreges, at patienter med PTSD udgør en højrisikogruppe, der sensibiliseres for smerte tidligt efter skaden. Derfor er det vigtigt at screene dem med angst og høj smerteintensitet  for PTSD inden for de første uger efter en whiplashskade, mener forskerne. For PTSD kan føre til smertesensibilisering og udbredt smerte, som gør restitution vanskelig. Forskere fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser forsker i problemet sammen med

https://pure.au.dk/portal/da/publications/posttraumatic-stress-symptoms-and-pain-sensitization-after-whiplash-injury-a-longitudinal-cohort-study-with-quantitative-sensory-testing(a988883d-0bbc-40be-855d-83433f162f46).html og

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35782223/

Forskningen er et typisk eksempel på, hvad der sker, når forskere betragter whiplash som en såkaldt funktionel lidelse.
Forskernes konklusion er, at PTSD kan give smertesensibilisering og udbredt smerte efter whiplashskade, fordi dem med flest smerter efter whiplash havde PTSD. Men det et korrekt? Ja, det er det, hvis antagelsen er, at whiplash er lig med funktionel lidelse. Og nej, det erikke korrekt, i og med at forskning viser, at whiplashbevægelsen kan føre til mange forskellige skader på både nakke, hjerne og nervesystem, kar og muskler m.m.
Der er to hovedproblemer i forskernes argumentation.
For det første betyder smertesensibilisering, at hjernen er blevet overfølsom overfor smerter. Men i den akutte fase efter whiplash, skyldes smerterne virkninger af whiplashbevægelsen på en skrøbelig nakke. Smertesensibilisering opstår normalt først langt senere, når skaderne er helet op.
For det andet er de mennesker, der får PTSD efter whiplash også dem, der har haft et svært whiplashtraume og dermed også større risiko for at udvikle større skader. For man ved, at PTSD efter et whiplashtraume opstår hos dem, der har følt sig i livsfare, og man føler sig næppe i livsfare, hvis traumet er lille.
Med tidlig behandling mener forskerne formentlig psykologisk behandling af PTSD. Men hvis patienterne i stedet har smerter pga. en voldsom bevægelse af nakken, er det helt galt. Da skal de fremfor alt have tilstrækkelig smertebehandling, fordi det giver en mulighed for at forebygge udvikling af kroniske smerter på sigt. Og så kan de få psykologisk behandling derefter. Hvis det er nødvendigt, for svenskerne har for længst fastslået, at kun et fåtal har PTSD, når der er gået et halvt år efter ulykken/traumet.
Sådan er der så meget.
Når forskningen antagelser måske er grundlæggende forkerte, er det klart, at resultatet kan blive problematisk.