Der er med den nye nationale kliniske retningslinje for hjernerystelse forhåbentlig slået et syvtommersøm gennem Danmarks tidligere syn på, at der skal være bevidsthedstab for at diagnosen hjernerystelse kan stilles. Heri står nemlig følgende:
”Bevidsthedstab opleves kun hos et mindretal af patienterne medhjernerystelse. Derudover kan det være vanskeligt for patienten at rapportere de kliniske tegn grundet ændringer i mental tilstand og/ eller hukommelsestab. Dette stiller særlige krav til diagnostiseringen”.

https://files.magicapp.org/guideline/e1a534ef-a23d-400e-b47f-35b4c232955b/published_guideline_4773-0_4.pdf

Retningslinjen understreger altså, at bevidstløshed IKKE er et kriterium for at stille diagnosen hjernerystelse.

Emnet har været diskuteret siden 2002, hvor en dansk arbejdsgruppe med overvægt af psykiatere og psykologer lavede ”Konsensusrapport om commotio cerebri og postcommotionelt syndrom” og fastslog bevidstløshed som et kriterie for at stille diagnosen. 

https://hjernerystelsesforeningen.dk/wp-content/uploads/2016/03/2003Pinner-mugge-konsensus.pdf

Gruppen tog udgangspunkt i en anerkendt amerikansk definition på hjernerystelse. I den amerikanske definition angives fire kriterier, nemlig bevidstløshed, omtågethed/konfusion, manglende erindringer og neurologiske symptomer. I den danske udgave ændredes det til, at alle fire kriterier skulle til stede for at diagnosen kan stilles. Dertil kommer, at man i den amerikanske udgave angav whiplash som årsag til hjernerystelse, mens det helt blev fjernet i den danske udgave.
https://www.acrm.org/wp-content/uploads/pdf/TBIDef_English_10-10.pdf

Fakta er, at kun én ud af 10 personer med hjernerystelse rent faktisk bevidstløse.
Fakta er også, at over 50 % af alle, der får whiplash får en samtidig hjernerystelse.
Med den nye retningslinje må den udtalte danske misforståelse om bevidstløshed langt om længe være rettet.