Et nyt danske studie fra Gentofte Hospital viser, at patienter, der får medicinsk cannabis for kroniske smerter, har en lidt forhøjet risiko for at udvikle hjerterytmeforstyrrelser, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift. Forskningen omfatter data fra 1,6 mio. patienter med kroniske smerter. Heraf har knap 5000 patienter fået cannabis på recept.
Dem, der har fået medicinsk cannabis, er blevet sammenlignet med dem, der ikke har fået cannabis.
Risikoen for hjerterytmeforstyrrelser hos dem, der har fået cannabis, er på 1,74 %.
Forskeren udtaler i forbindelse med offentliggørelsen, at medicinsk cannabis er relativt nyt, og at det er vigtigt både at undersøge og indberette alvorlige bivirkninger, så både patienter og læger får så meget information som muligt mht. fordele og ulemper.
En ”højere andel” af dem, der har fået medicinsk cannabis i studiet, har dog også fået præparater som antiinflammatoriske lægemidler i NSAID-gruppen (fx Ipren) samt opioider og epilepsimidler, og forskerne kan ikke udelukke, at de andre præparater kan være årsag til hjerterytmeforstyrrelserne.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/6672-medicinsk-cannabis-forbundet-med-risiko-for-hjerterytmeforstyrrelser.html

Forleden kunne vi her under nyheder fortælle, at cannabis ifølge danske forskning virker mod kroniske smerter, og at det kun har få og ikke alvorlige bivirkninger. Derfor ser det ud til, at de to danske studier viser to forskellige ting. Risiko for udvikling af hjerterytmeforstyrrelser må i hvert fald betragtes som en alvorlig bivirkning. Når det er sagt, er ovennævnte studie dog langt fra overbevisende. Man kan end ikke i studiet udelukke, at årsagen til rytmeforstyrrelserne kan findes i brugen af andre samtidige medicinske præparater.
Det er vigtigt, at forskning i cannabis ikke bliver skræmmekampagner imod brugen af medicinsk cannabis. For det er ingen hemmelighed, at læger flest ikke bryder sig om brugen af præparatet. Desuden kan der være kommercielle interesser forbundet med brugen af et naturpræparat som cannabis, fordi lægemiddelfabrikanterne ikke tjener penge på det.
Skræmmekampagnen kan i denne forbindelse ligge i, at Sundhedsstyrelsen rent faktisk anbefaler, at NSAID-præparater kun anvendes i små doser og i så kort tid som muligt ved kroniske smerter – netop pga. risikoen for udvikling af hjerte- karsygdom.
Pga. det begrænsede udvalg af smertestillende lægemidler efter indskrænkningen af brugen af præparater som Tramadol og Morfin i 2016, får kroniske smertepatienter ofte NSADI-præparater. Mange får og har fået præparaterne i årevis. Umiddelbart ser det endda ud til, at risikoen ved at indtage disse præparater er mere farligt end ved at indtage cannabispræparater?
Vi må derfor konkludere, at det synes helt åbenlyst, at der stadig mangler forskning på området.