”Korrekt diagnostik af forskellige hovedpinetyper kan være udfordrende, men det er den vigtigste forudsætning for optimal behandling”, skriver Tidsskriftet, Den Norske Legeforening.
Kilde: https://tidsskriftet.no/2019/03/klinisk-oversikt/praktisk-handtering-av-hodepine

Hovedpine har sin helt egen diagnoseklassifikation, ICHD-3. Alligevel er det forbavsende få, der tilsyneladende får den rette diagnose.
Alle de hovedpineformer, der formodes at kunne være aktuelle efter et whiplashtraume, er skrevet med kursiv.


Primær hovedpine

1. Migræne
2. Spændingshovedpine (TTH-tension-type headache)
3. Trigeminal autonomic cephalialgias (TAC)
4. Andre primære hovedpiner

Sekundær hovedpine

5. Hovedpine der tilskrives traume eller skade på hovedet og/eller nakken.
5.1 Akut hovedpine der tilskrives traumatisk skade på hovedet.
5.1.1 Akut hovedpine der tilskrives moderat eller alvorlig traumatisk skade på hovedet.
5.2 Vedvarende hovedpine, der tilskrives traumatisk skade mod hovedet.
5.2.1 Vedvarende hovedpine, der tilskrives moderat eller alvorlig traumatisk skade mod
hovedet.
     5.3 Akut hovedpine der tilskrives whiplash.
     5.4 Vedvarende hovedpine der tilskrives whiplash.
     5.5. Akut hovedpine der tilskrives kraniotomi (hjerneoperation).
5.6 Vedvarende hovedpine der tilskrives kraniotomi (hjerneoperation).
6. Hovedpine der tilskrives karsygdom i hjerne eller nakke.
7. Hovedpine der tilskrives en ikke-karsygdom i hjernen.
8. Hovedpine der tilskrives et stof eller dets følger.
9. Hovedpine der tilskrives infektion.
10. Hovedpine, der tilskrives homeostase.
11. Hovedpine eller ansigtssmerter, der tilskrives sygdom i kranie, nakke, øjne, ører, næse, bihuler, tænder, mund eller ansigts- eller nakkestrukturer.

11.1 Hovedpine der tilskrives sygdom i kranieknogler.
11.2 Hovedpine der tilskrives sygdom i nakken.
11.2.1 Cervikogen hovedpine.
11.2.2 Hovedpine der tilskrives betændelse bag struben.
11.2.3 Hovedpine der tilskrives dystoni i hoved eller nakke.
11.3 Hovedpine der tilskrives sygdom i øjene.
11.3.1 Hovedpine der tilskrives akut glaucom.
11.3.2. Hovedpine der tilskrives brydningsfejl (reactive error).
11.3.3 Hovedpine der tilskrives inflammatorisk sygdom i øjet.
11.3.4 Trochlear hovedpine.
11.4 Hovedpine der tilskrives sygdom i ørerne.
11.5 Hovedpine der tilskrives sygdom i næse eller næsebihuler.
11.5.1 Hovedpine der tilskrives akut bihulebetændelse.
11.5.2 Hovedpine der tilskrives kronisk tilbagevendende bihulebetændelse.
11.6 Hovedpine der tilskrives sygdomme i tænderne.
11.7 Hovedpine der tilskrives sygdom i kæbeleddet (TDM).
11.8 Hovedpine eller ansigtssmerter der tilskrives betændelse i stylohyoide ligament.
11.9 Hovedpine eller ansigtssmerter, der tilskrives andre forstyrrelser i kranie, nakke, øjne, ører, næse, bihuler, tænder, mund eller anden ansigts- eller nakkestruktur.
12. Hovedpine der tilskrives psykisk sygdom.
13. Smertefulde læsioner af kranienerver og anden ansigtssmerte.
      13.1 Neuropatier og ansigtssmerter og andre hovedpiner
14. Andre hovedpinesygdomme.

Kilde:
https://ichd-3.org/classification-outline/

Vi har engang lavet en lille undersøgelse på Facebook, om hvilke hovedpinediagnoser, whiplashskadede får i praksis. Svarede diagnoserne mon til de hovedpinediagnoser, der er angivet i diagnoseklassifikationen. Svaret er nej. Slet ikke.
Der var ca. 80 svar. 24 havde ikke fået en hovedpinediagnose, trods hovedpine Resten havde tilsammen fået 17 forskellige hovedpinediagnoser. Den største gruppe havde fået diagnosen migræne (20)! Og mange havde fået diagnosen spændingshovedpine (11). Derudover var der 15 mere eller mindre anerkendte – flest ikke anerkendte diagnoser som fx kronisk spændingshovedpine, hovedpine med migrænelignende anfald, kronisk kompliceret hovedpine, hovedpine med tilfælde af migræne osv.
Fx er både migræne og spændingshovedpiner jvnf. diagnoseklassifikationen PRIMÆRE hovedpiner og dermed IKKE en følge af et traume mod nakke/hoved, som whiplash er!
I stedet for at kalde hovedpinen for spændingshovedpine, burde den kaldes ”Vedvarende hovedpine, der tilskrives whiplash” eller ”Hovedpine, der tilskrives traume mon nakke eller hoved”/”Cervikogen hovedpine”. Cervikogen hovedpine er nemlig en form for spændingshovedpine.
Det viser bare, hvor vanskeligt det er for whiplashskadede personer at få den korrekte diagnose. Og når man ikke får den korrekte diagnose, kan det også blive svært at få den korrekte behandling.

Hovedpine efter whiplash har i diagnoseklassifikationen en selvstændig diagnosekode, som er rubriceret under SEKUNDÆRE hovedpiner og hovedpiner, der tilskrives traume eller skade mod hovedet/nakken.  Det indgår i både en akut og en kronisk form.
Hovedpine efter whiplash kan dog også indgå andre steder. Fx som nævnt under cervikogen hovedpine. Men det kan også rubriceres som hovedpine efter dystoni i hoved eller nakke. Mange får dystoni efter et whiplashtraume.
Det kan muligvis også rubriceres som hovedpine pga. sygdom i kæbeleddet, hvis kæbeleddet er beskadiget under traumet. Eller som hovedpine, der tilskrives andre forstyrrelser i kranie/nakke/øjne/tænder. Eller hovedpine forårsaget af læsioner af kranienerver.
Klassifikationen i sig selv viser, hvor vanskeligt det er at stille den helt rigtige hovedpine diagnose efter et whiplashtraume.