Hypokondri stammer fra ordet ”galde”, fordi man engang troede, at sygdommen var placeret i galden. Det en stigmatiserende betegnelse, som er blevet brugt nedsættende. I dag kaldes det derfor helbredsangst. Helbredsangst er, hvis man ikke kan slippe tanken om sygdom, når man først har fået den. Det kan resultere i angst siger hjerne-Madsen i en radioudsendelse.
Er det en diagnose spørger han? Ja, det er absolut en diagnose svarer professor Per Fink fra afdelingen for Funktionelle Lidelser, som forsker i “funktionelle lidelser”. Men der findes forskellige kriterier afhængig af, hvilket land man bor i. I Danmark bruges helbredsangst som en forskningsdiagnose. Det handler mere om tanken om at fejle noget end om symptomer på sygdom, som ved ”funktionel lidelse”.  Det er et problem, når man ikke kan slippe tankerne igen.
Vi har det alle i en eller anden udstrækning. Når det påvirker livskvalitet og arbejdsformåen er der tale om noget sygeligt.
Det rammer bredt i befolkningen. Det er ikke specielle typer mennesker, der får det.
”Funktionelle lidelser” er, når mennesker, der er plaget af fysiske symptomer, som ikke kan diagnosticeres via undersøgelser. Mange er meget handicappede. Tilstanden fører alt for ofte til pension. Hjerne-Madsen giver et eks. fra neurologisk afd. på en pt. der har en lammet arm og som kan afledes, så armen ikke længere er lammet. Det skyldes en spaltning af bevidstheden. Det er dog ikke typisk for hovedgruppen, siger Per Fink.
”Funktionel lidelse” kan diagnosticeres rimeligt præcist i dag. Diagnosen stilles ud fra, hvad patienten siger og hvad patienten frembyder af symptomer.
Er det en psykiatrisk tilstand? Patienten er plaget af fysiske symptomer. Der kan også findes noget biologisk. Der formodes, at der findes noget i hjernen, men det gælder også ved depression og andre tilstande.
Der ledes med lys og lygte efter biomarkører for at finde ud af, hvad der sker med de her mennesker, så de kan behandles bedst muligt.
Det giver ikke mening at tale om fysisk eller psykisk sygdom.
Det er ligegyldigt for behandling. I praksis har det ingen betydning. Men det er en spændende akademisk diskussion.
De syge kan blive raske af behandling.
Man ved, hvor mange der er, men ikke hvor mange, der diagnosticeres.
Ca. 9 % har en snert af det. Ca. 4-5 % har det i en eller anden udstrækning. Ca. 2 % har det i svær grad.
Det er ikke et spørgsmål om hysteri, om overdiagnosticering men om at det er noget, man kan gøre noget ved.
Klinikken arbejder nu også med netbaseret terapi, som der er en effekt af. Derfor ser fremtiden lysere ud.

Kilde: https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2019-06-17/?fbclid=iwar2schsnkzlx2ijy-gqqwawklhznthgaghs4yjljwujpvfiy4sqtgauyq3a
Det er lidt forvirrende, at der både tales om helbredsangst og om ”funktionel lidelse” i samme udsendelse. Der er dog ingen tvivl om, at diagnoserne stadig er på forsøgsbasis. Per Fink indrømmer, at helbredsangst er en forskningsdiagnose. Han taler stadig om, at det ikke giver mening at tale om enten fysisk eller psykisk sygdom. Selvfølgelig giver det mening, for WHO fastholder en skelnen mellem fysisk og psykisk sygdom, så Per Fink omgås WHO med sine egne diagnoser. Det betyder også noget for fx whiplashskadede, som tydeligt mærker, at der er noget helt galt i deres nakke. Det kan ikke afledes, som hjerne-Madsen kunne aflede en kvinde med en lammet arm, så hun ikke længere var lammet. Der taler de om det tidligere hysteri, men da ”funktionel lidelse” er en erstatning for somatoform lidelse, som er en psykisk lidelse, tales der stadig om hysteri.
At man ikke ved, hvor mange der diagnosticeres, kan være grunden til, at “funktionel lidelse” fra 1.7 2019 fremgår af Sundhedsdatastyrelsens diagnoseliste. Se tidligere nyhed.

Se også filmen ”Nej tak til funktionel lidelse” og læs hjemmesideteksten på http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/funktionelle-lidelser/