Jobcenter Favrskov i Jylland er blevet kritiseret af både borgere og en række fagpersoner for at have sat folk i meningsløse forløb samt for mistillid og fordrejning af fagpersoners oplysninger, skriver A4.
En 59 årig kvinde, som er uddannet socialrådgiver, men i dag er førtidspensionist pga. leddegigt, siger, at kommunen har efterladt hende dybt frustreret og vred og med både fysiske og psykiske skader på helbredet. De pressede hendes timetal højere op og ødelagde hendes helbred, hendes flexjob og hendes privatliv. Fordi hun ikke havde kræfter til sit sociale liv, er hun i dag ensom.
En psykolog har mødt flere borgere, der har følt sig klemt i det kommunale system, og som finder jobcentrets processer rigide og regelstyrede. Mange bliver syge af det i længden. Fx har psykologen ofte set belastningsreaktioner og angst. Han mener også, at hans faglighed er blevet negligeret af kommunen.  Efter at han har fundet ud af det og skriver sine erklæringer, så de ikke kan misforstås, bruger kommunen ham kun sjældent.
En socialrådgiver, som arbejder for 3F, siger, at det ikke ualmindeligt, at kommunen sender folk ud i det ene afklarende forløb efter det andet, selv om borgeren har lægefaglige vurderinger af, at de ikke kan arbejde. At være i et sådan forløb kræver stærk psyke pga. mistro, dårlig økonomi og uvished om fremtiden. 3F har desuden i de sidste 10 år oplevet flere problematiske sager i Favrskov, end i andre kommuner i området.
Selv i sager, der er afklaret, bliver skiftende sagsbehandlere og jobkonsulenter ved med at skubbe til folk for at få dem op i tid.
Retssikkerheden er ikke særlig stor, fordi der ikke er ensartethed i sagsbehandlingen.
En privat socialrådgiver er også indigneret over det, hun oplever med kommunen. ”Det er en dybt uanstændig ressourcejagt, de har gang i. Jeg ser næsten sådan en heksejagt, hvor man vil mase og kvase den mindste ressource ud af borgerne, som de bare ikke ejer”, siger hun.
Hun mener, de fastholder borgere i meningsløse ressourceforløb, og at de ikke overholder lovgivningen. Og ofte forringes borgernes helbred. Fx respekteres borgernes fysiske smertetærskel ikke, og der forværrer deres helbred. De anbefaler stærkere medicin, hvis folk ikke kan klare det.
Borgmesteren har bedt en nylig nedsat borgergruppe med knap 50 medlemmer om dokumentation for deres påstande. Gruppen har peget på flere sager, hvor loven ikke overholdes.
Favrskov Kommune har ikke villet svare på spørgsmål fra A4. Men i et skriftligt svar giver de udtryk for, at ”man er ærgerlige over, at en gruppe borgere oplever, at de ikke har fået den behandling i Jobcentret, som de forventede”.
Forbrugerundersøgelser viser ellers at borgerne er tilfedse, påpeger han.

Kilde: https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/borgere-og-fagfolk-i-faelles-protest-mod-jobcenter?utm_source=nyhedsbrev&fbclid=IwAR1oFzYmENFfFIy9JmYWOdFijHyhAqwGbcLRR9LFo7_Vnf5oj1yeg9xSRIU

Der går sjældent brand af et bål uden ild. Hvorfor skulle en gruppe syge borgere danne en gruppe, hvis de ikke følte sig dybt frustrerede? Mon ikke de har nok andet at kæmpe med end kommunen?
Vi ved godt, at nogle kommuner er værre end andre mht. at sylte borgeres afklaring af deres forsørgelsesgrundlag. Favrskov Kommune er åbenbart en af disse kommuner.
Der findes dog kommuner, som har fundet ud af, at det kan betale sig at investere i borgerne. Fx Middelfart Kommune, som i dag giver en håndholdt indsats til fx hjernerystelsesramte, fordi kommunen har fundet ud af, at deres tilstand forværres ved pres, mens de faktisk hurtigere kommer tilbage i arbejde, hvis de ikke presses, selv om det kan tage længere tid. Men det er godt givet ud, mener kommunen.
Sådan burde alle kommuner se på det i dag. Der er ingen tvivl om, at mange bliver mere syge af at blive presset. Også whiplashskadede. Det viser undersøgelser.
En gruppe borgere i Favrskov Kommune har dog fået nok og vil sammen med A4, som har lovet at skrive om kommunens Jobcenter, arbejde for, at der skabes ændringer.
Vi ser mere og mere, at det er borgerne, de får nok og tager sagen i egen hånd.
Det er på tide, at syge ikke skal bruge deres sparsomme ressourcer på at bekæmpe urimeligheder i jobcentrene frem for at blive klar til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En sådan kamp kan også gøre nogle mere syge, end de er i forvejen.
Det er på tide, at man begynder at se på syge mennesker på anden vis end som produktionsenheder, som skal yde mest muligt. Det er inhumant og nærmer sig det bestialske. Cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen har i en artikel i Altinget sammenlignet nogle af landets kommuner med det Stasi i det gamle Østtyskland. Måske er der noget om snakken?