I Sundhedsstyrelsens rapport om kroniske smerter er det smerter, der har varet i mere end 6 mdr.
1,3 mio. danskere over 16 år har kroniske smerter svarende til 29 % af den voksne befolkning. Kroniske smerter påvirker på både helbred, livskvalitet og arbejdsevne betydeligt. Over halvdelen i et studie fra et smertecenter havde samtidig angst og/eller depression. Kun hver 20. var i arbejde.
Udredning og behandling foregår ofte usammenhængende, og mange mødes med manglende forståelse i både sundhedsvæsenet og i det sociale system, på arbejdsplads og i omgangskredsen. Der mangler information om, at udredning og behandling tager tid, og at patientens egen indsats er vigtig.
Kroniske smerter er både et personligt og et samfundsmæssigt stort problem.
I rapporten er foreslået en række indsatsområder, som ud over at reducere opioidforbruget også er viden, information og kompetencer, sundhedsfaglige indsatser og organisering.
Behandlingen af kroniske smertepatienter skal være tværfaglig og omfatte: 1. Farmakologisk behandling, 2. Neurostimulation, 3. Afhjælpning af søvnproblemer, 4. Fysisk aktivitet, 5. Manuel behandling, ledmobiliserende teknikker, øvelser, akupunktur, TENS og afspænding, 6. Vejledning og træning i energibesparende/ergonomiske strategier, herunder tilpasning af fysiske og sociale omgivelser med relevante hjælpemidler,  7. Behandling af angst, 8. Kognitiv adfærdsterapi, 9. Afspænding, mindfulness og ACT, 8. Patientuddannelse og mestring og 9. Socialrådgivning.
Kilde: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Smerteomr%C3%A5det/Afdaekning-af-smerteomraadet.ashx?la=da&hash=96E2233A389E7711787A43736D68AC3E30420C9C

Selv om rapporten er fra 2019, er der ikke sket noget videre på smerteområdet siden da, bortset mht. at få opioidforbruget nedsat. Enhver må kunne forestille sig, at når opioidforbruget skal nedsættes, må der sættes noget andet i stedet. Men det er altså ikke altid tilfældet. Der sker rent ud sagt alt for lidt på smerteområdet.
1,3 mio. mennesker med kroniske smerter er helt utroligt mange. Ikke alle er kronisk invaliderede af deres smerter, men man behøver ikke tænke længe for at forestille sig, hvad det kan koste samfundet af sygedage ikke stille noget andet i stedet.
De mennesker, der har fået tilbud om behandling på tværfagligt smertecenter, vil få tilbudt de fleste af de behandlinger, der nævnes i rapporten. Men det er langt fra alle forundt at komme på et tværfagligt smertecenter. Mange må nøjes med et monofagligt smertecenter og mange får aldrig tilbuddet. Mht. whiplash har ca. halvdelen af dem, der har kronisk whiplash, været på smertecenter. Af dem har kun ca. halvdelen været på et tværfagligt center. Desværre kommer tilbuddet om smertecenter først år efter, at skaden er sket. Dét alene er et kæmpestort problem.
I den beskrevne behandling i rapporten indgår også de elementer, som anvendes i behandling af “funktionel lidelse”, men rapporten viser tydeligt, at det slet ikke er nok. Smertebehandling skal bestå af langt mere end gradueret genoptræning, psykofarmaka og kognitiv terapi. Med rapporten fastslås, at smerteramte mennesker skal tilbydes langt mere end det, Afdelingen for Funktionelle lidelser og de fem centre for samme kan tilbyde! Dette er tankevækkende i forhold til, at Sundhedsstyrelsen betragter kroniske smerter som ”funktionel lidelse”.
Noget skal ske! Det er på tide, at denne store gruppe af mennesker får ordentlige tilbud, som kan hjælpe og ikke kun de pseudo-tilbud, som diagnosen ”funktionel lidelse” lægger op til.