Den 4.1 skrev vi om hovedpineklassifikationen, ICHD-3.
Klassifikationen indeholder samtidig kriterier for, hvordan man stiller bl.a. diagnosen Cervikogen hovedpine, som er en hovedpine af spændingstypen.
Kriterierne herfor er som følger:
A Enhver hovedpine, der opfylder kriterie C.
B. Kliniske og/eller billeddannende beviser for en lidelse eller læsion i cervicale rygsøjle eller det bløde væv i nakken, kendt for at være i stand til at forårsage hovedpine.
C. Bevis på årsagssammenhæng demonstreret af mindst to af følgende:
1. hovedpinen har udviklet sig tidsmæssigt i sammenhæng med nakkeskaden eller læsionen.
2. hovedpinen er signifikant forbedret eller forbedres med bedring i nakkeskaden eller læsionen.
3. Nakkebevægelser er reduceret og hovedpinen forværres markant ved provokative bevægelser.
4. Hovedpinen forsvinder efter diagnostisk blokade i nakken.
D. Kan ikke forklares bedre af en anden ICHD-3 diagnose.
Kilde: https://ichd-3.org/11-headache-or-facial-pain-attributed-to-disorder-of-the-cranium-neck-eyes-ears-nose-sinuses-teeth-mouth-or-other-facial-or-cervical-structure/11-2-headache-attributed-to-disorder-of-the-neck/11-2-1-cervicogenic-headache/

Som nævnt den 4.1 havde kun én person ud af 80 personer med hovedpine efter whiplash fået diagnosen Cervikogen Hovedpine, hvilket virker ser ud til at være alt for lidt.
Et af kriterierne for efter et whiplashtraume at stille diagnosen Cervikogen hovedpine, som relateres til dysfunktion i nakken, er den tidsmæssige sammenhæng mellem traumet og hovedpinens opståen, eller påvisning af sammenhæng mellem bedring efter traumet og bedring i hovedpinen. Det betyder, at man faktisk ikke behøver at have bevist, at det kan være skaderne, der giver hovedpinen, når blot der er tidsmæssigt sammenfald mellem symptomer og traume og det kliniske billede (fx stiv nakke med nedsat bevægelighed, symptomer fra nakken).
Selv om bedring skulle udeblive og skaden blive kronisk og hovedpinen fortsætter, vil nogle kunne mærke forbedringer af hovedpinen, når en behandling virker. Også dette må kunne indikere, at hovedpinen skyldes traumet. Det kunne fx dreje sig om bedring efter ostepati, kraniosakralterapi eller posturologisk behandling.
At hovedpinen forsvinder, hvis lægen giver patienten en blokade i nakken mhp. at stille diagnosen, er også et kriterie. Men det er vores erfaring, at diagnostiske blokader ikke anvendes særlig ofte. Det burde de vel i realiteten, hvis det er et kriterie for at kunne stille den korrekte hovedpinediagnose! Det burde vel egentlig være en helt almindelig undersøgelse efter whiplash, når patienten har hovedpine!?
Ud over ovenstående er et andet kriterie, at der skal være kliniske eller billeddannende beviser for en lidelse eller læsion i halshvirvelsøjlen eller i det bløde væv i nakken.
Mht. kliniske beviser har vi for nylig bragt Gunilla Brings oversigt over symptomer efter whiplash opdelt i symptomer fra hhv. C0/C1 og C1/C2/C3, som tydeligt viser, at symptomerne i sig selv er kliniske tegn på et traume mod nakken.
Mht. billeddannende undersøgelser ved vi alle, at de sjældent viser noget, da de undersøgelsesmetoder af forskellige grunde ikke altid afslører skader.
Kriterierne burde gøre det let for selv praktiserende læger at stille den korrekte hovedpinediagnose efter et whiplashtraume!