Kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt kontaktes ofte af advokater, når der opstår en twist i en forsikringssag hos en whiplashskadet og forsikringsselskabet mener, den skadede ikke følger det typiske mønster, hvor en patient langsomt får det bedre og bedre.
”Men piskesmæld er mere komplekst end en klassisk vævsskade, og derfor følger piskesmæld ikke de kendte modeller for helbredelse og heling” siger han til Ugebladet A4.
Mange oplever forværring over tid. Eller de oplever skiftevis forværring og forbedring.
”Faktisk har patienter med længerevarende forløb øget risiko for at lide under et dårligere helbred” siger han også.
Det kan bla. skyldes, at centralnervesystemet overbelastes, fordi led, muskler og ledbånd i rygsøjlen og dermed også nakken, er forbundet med centralnervesystemet, og det kan give langvarige gener, som fx kognitive problemer, kroniske smerter og kronisk træthed.
Forskere er enige om, at patienterne får overfølsomhed, men de er ikke enige om, hvordan overfølsomheden opstår, og om det skyldes ulykken eller ej. Selv mener han, at hvis et menneske aldrig har haft sådanne symptomer før ulykken, skyldes de temmelig sikkert ulykken.
Forsikringsselskaber kan have en interesse i, at patienten har nogle disponeringer for symptomerne i forvejen. Så slipper de billigere.
Mange har fået afslag på erstatning, fordi de tidligere har haft problemer med ryggen. Men der er en tendens til, at banale lidelser overfortolkes. Mange får et hold i ryggen eller nakken i løbet af livet. Derfor bør det ikke kunne bruges til afvisning af erstatning.
Efter whiplash kan psyken også spille ind. Man ved i dag, at ”mennesker, der reagerer voldsomt psykisk på ulykken, har større risiko for at udvikle senfølger”.
Hvis forsikringsselskabet ikke anerkender senfølgerne, opstår problemet. Selv mener han dog, at hvis et menneske er forsikret, gør det ingen forskel, om de har en psyke, der øger risikoen for senfølger. Han understreger dog, at en længerevarende whiplashskade ikke er psykisk, men en kompleks kronisk smertetilstand.

Kilde:
https://www.a4nu.dk/artikel/piskesmaeld-og-test?utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwAR0QFK0m-i51JG294gZptNPHdrbcYp_RysNba4OhypGqOYtOI-NLDmNbRrk#Echobox=1570075739

Lars Uhrenholt udtalte på høringen om ”funktionelle lidelser” i 2014, at whiplash er en veldefineret tilstand forårsaget af skader i nakken. I ovenstående artikel siger han det samme, som alle whiplashskadede sikkert selv tænker: Selvfølgelig stammer symptomerne fra ulykken, når der ikke har været symptomer. Udsættes man ikke for en ulykke, kunne man leve hele livet uden disse symptomer!
Når han taler om, at forskning viser, at mennesker, der reagerer voldsomt psykisk på en ulykke, hentyder han formentlig til PTSD – posttraumatisk stress syndrom, som nogle får. Især efter en voldsom ulykke. PTSD er en sygdom, som kan kræve behandling. Hos mange viser det sig dog at forsvinde spontant inden for ½ år siger en svensk whiplashforsker.
Mange med whiplash reagerer psykisk. De reagerer fx på ikke at blive taget alvorligt i sundhedssystemet. Og på at skulle igennem belastende og langvarige arbejdsprøvninger eller ressourceforløb. Eller på meget langvarige og ofte urimelige afvisninger af erstatning. Det er fuldstændig naturlige rekationer på urimelige forhold, og burde ikke føre til psykiatrisering med mindre det udvikles til psykiske sygdomme som depression og angst.
Det er interessant, at Lars Uhrenholt siger, at alle forskere efterhånden er enige om, at centralnervesystemet overbelastes ved whiplash, men at de ikke er enige i årsagen til overbelastningen. Her kommer to forskellige måder at betragte overbelastningen ind i billedet:
1. Per Finks måde med antagelsen om, at nervesystemet ustandseligt bombarderes af impulser, som den whiplashskadede ikke kan sortere og derfor overbelastes. De kan – som andre – ikke lukke af for impulserne. Teorien hedder Portteorien og stammer fra 60´ erne. En port lukker ifølge denne teori af eller op for impulser til hjernen. Fx kan smerter, bekymringstanker, angst m.m. åbne for porten og impulserne, mens afslapning, musik, afledning af tanker m.m. kan lukke for porten og dermed for impulserne til hjernen. Dette er grunden til, at Forskningsklinikken går ind for fx mindfulness.
2. En anden måde at betragte centralnervesystemets overbelastning på, ligger i, at skadede væv som ledbånd, muskler og knogler kontinuerligt sender impulser til centralnervesystemet. Det er således disse impulser, der overbelaster nervesystemet.
Når smerterne er helede skulle impulserne stoppe. Men smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, har fundet, at centralnervesystemet pga. de mange tidligere impulser fra skaden/skaderne, er blevet ændret. Han har påvist, at hjernen faktisk ændres allerede efter fire dage ved at påføre forsøgspersoner en tennisalbue og undersøge smerten.
Der er dog stadig ingen, der ved, om det er disse ændringer i hjernen, der opstår allerede i den akutte fase, der bliver permanente og fører til kroniske smerter, eller om det har en helt tredje årsag. For når smerten efter en kunstigt påført tennisalbue ophører, bliver hjernen nemlig normal igen.
En ting er dog sikkert: Den gamle portteori fra 60´ erne er mølædt, fordi der er kommet så meget ny smerteforskning til siden da.
Da smerteforskere generelt ikke forsker i whiplash, men i smerter, kan man måske ikke bare sige, at smerter hos whiplashskadede skyldes et overfølsomt nervesystem, og at overfølsomheden er betinget af smerter? Det kan måske også være betinget af mange andre ting forårsaget af whiplashbevægelsen, når nakken får en slem overstrækning – også af de vitale dele i nakken?!
Nakken indeholder mange nerver og blodkar, som er direkte forbundet med hjernen. Mange får efter whiplash neurologiske symptomer eller andre symptomer på, at nervesystemet er påvirket. Fx får mange problemer tydende på påvirkning er hjernenerver, nemlig synsproblemer, problemer med lugt og hørelse, føleforstyrrelser i ansigt og hovedbund, hjerterytmeforstyrrelser, mavesmerter, diarre eller forstoppelse, vejrtrækningsproblemer etc. Mange får også symptomer på skader af det perifere nervesystem som føleforstyrrelser, nedsat kraft i en eller flere ekstremiteter, nervesmerter etc.
Det ser ofte ud til, at forsikringsselskaber (og også en del læger) forsøger at tillægge alle symptomer den skadedes psyke, men fakta er, at mange af symptomerne kan henføres til skader på bestemte strukturer.

Se også filmen ”Hvad er whiplash” på http://whiplashguiden.dk/nyskadet/hvad-er-whiplash/