”Der foregår masser af forskning på hospitaler og universiteter, som ikke handler om at forbedre behandling…”, siger anæsthesiolog Anders Perner til Ugeskrift for Læger. Han efterlyser, at behandlinger skal give værdi. I dag skabes forbedringer af kommercielle partnere og baseres på penge. Det kan ende med at skade patienter og koste penge.
Han mener også, man bør teste alle forskningsresultater, før ibrugtagning, så man er sikker på, at det virker og ikke skader patienterne, for meget forskning testes ikke og noget viser sig skadelig for patienter.
Der er usikkerhed omkring 50 % af behandlingerne og moderat usikkerhed omkring 40 %. Så er der 10 % tilbage.
Alle specialer bør sikres forskningsmidler. Lige nu bliver områder som ”sygepleje, samtaleterapi, antibiotika, væske, transfusion, ernæring og fysioterapi ikke forbedret.
Læger skal spørge sig selv, hvorfor de blev læger. Han mener læger har glemt hvorfor. For læger fokuserer på den kommercielle model, fordi det er der, pengene er.
Lige nu er overbehandling en åbenlys risiko, hvilket er dårligt for det offentlige sundhedsvæsen.
20 % af sundhedsbudgetterne spildes siger både Danske Regioner, Danske Patienter og LVS.

Kilde: https://ugeskriftet.dk/nyhed/laegers-forskning-giver-sjaeldent-vaerdi-patienter-og-sundhedsvaesen?utm_campaign=&utm_medium=Journalist&utm_source=Newsletter

Det har længe været åbenlyst, at man i det stærkt specialeopdelte sundhedsvæsen favoriserer de blandt læger mere velansete specialer, når det gælder forskning. Tilbage er mange af de specialer, der er mindre interessante og forbundet med mindre prestige.
Whiplash er ikke et speciale i sig selv, men det er et eksempel på en sygdom, der er blevet forflyttet til skraldespandsdiagnosen ”funktionel lidelse”, fordi de færreste læger er interesserede i whiplash, måske fordi lidelsen er blevet meget kommerciel.
”Funktionel lidelse” har til gengæld fået millioner af forskningskroner fra bl.a. Trygfonden. Selv om ikke alle læger er enige i konceptet, og selv om WHO ikke anerkender ”funktionel lidelse”, fortsætter forskningen. Det kan kun vække undren. Så længe ”funktionel lidelse udelukkende er antagelser, bør der primært forskes i, om antagelsen er korrekt i forhold til hver eneste sygdom, der henregnes under diagnosen ”funktionel lidelse”. som slet ikke er en diagnose, men en samlebetegnelse, hvilket gør det hele endnu mere absurd.
Penge til forskning burde fordeles, så alle specialer får del i pengene. Og al forskning bør som en selvfølge komme patienterne til gode. Hvad er ellers formålet med forskning?
Nogle patientgrupper overbehandles i dag, mens andre patientgrupper tilbydes meget lidt behandling – som fx whiplashskadede patienter. Det er med til at give en stor ulighed i sundhedsvæsenet.