En gruppe amerikanske forskere offentliggjorde i 2013 en litteraturgennemgang af diagnosticerings- og behandlingsmetoder for forstyrrelser relateret til kroniske nakkesmerter.
De fandt, at behandlingerne – trods midlertidig lindring – ikke behandler de egentlige problemer, og at der ikke findes en langtidsholdbar kur ved instabilitet og foreslår proloterapi, som er en form for kemisk stabilisering ved hjælp af indsprøjtet medicin, som giver sammenvoksninger og dermed stabilitet.
Samme forskergruppe fandt i 2014 ved gennemgang af patienthistorier, at kroniske nakkesmerter ofte afspejler en tilstand af ustabilitet i nakkehvirvlerne, som bla ses ved whiplash, fordi ledkapslernes ledbånd bliver langstrakte og slappe med en overdreven bevægelse af nakkehvirvlerne til følge.
I den øverste del af nakken – C1 og C2 – kan det forårsage en lang række symptomer med bla. nerveirritation og vertebrobasilar insufficiens (dårlig blodforsyning til hjernen), hvilket giver symptomer som fx svimmelhed, tinnitus, ansigtssmerter, smerter i arm, migræne-hovedpine.
I den nedre nakke (fra C3-C7) kan det bla forårsage muskelspasmer, føleforstyrrelser og kroniske nakkesmerter. Ved både øvre og nedre ledbåndsproblemer vil der være en overdreven bevægelse mellem to nakkehvirvler. De symptomer, det forårsager, beskrives som nakkeinstabilitet. Forfatterne mener, at der i mange tilfælde af kroniske nakkesmerter kan være en underliggende ledbåndsstabilitet pga. slaphed af ledkapslers ledbånd, og at behandlingen består i at stabilisere nakkens led.
Evidensen af sidste artikel er ikke god, da de udelukkende er baseret på cases.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25328557

Det interessante i ovenstående forskning er dels, at forfatterne via litteraturgennemgang har fundet, at smerter som følge af whiplash ofte skyldes instabilitet pga. ledbåndsslaphed og dels, at de beskriver kendte symptomer efter whiplash som hørende til enten øvre eller nedre instabilitet.
Forskningen er også interessant set i lyset af det forgårs nævnte nye forskningsprojekt i brugen af videofluoroscopi som en fremtidig diagnosticering af instabilitet i nakken. Efterhånden tror mange forskere, at mange symptomer efter whiplash kan tilskrives nakkeinstabilitet i enten øvre eller nedre nakke, og det er selvfølgelig vigtigt at få den tilstand af- eller bekræftet hos den enkelte whiplashskadede af hensyn til valg af behandling.
En behandlingsmetode som manipulation kan ikke helbrede slappe ledbånd. Tvært imod risikerer behandleren med ledbåndsslaphed og instabilitet at skade ledbåndene yderligere, fordi et led ved manipulation føres ud over dets normale bevægeområde.
Mange behandlere anvender i dag manipulation. Da de ikke kan se ledbåndsskader, er det vigtigt, at de i stedet kender symptomerne på instabilitet og ud fra dem vurderer, om de kan bruge manipulationsbehandling eller ej.  Manipulationsbehandling er nemlig kontraindiceret ved instabilitet, hvilket denne pjece fra Muskuloskeletal medicin som indeholder risikovurdering før manipulation og råd om, hvornår behandleren skal træffe forholdsregler:

Heri nævnes fx at man ved usikker gang, dobbeltsyn, faldtendens, synkebevær, kvalme og svimmelhed, ensidige nakke- og hovedsmerter ikke må give manipulationsbehandling af øvre nakke.
Kilde: http://www.muskuloskeletal.dk/CustomerData/Files/Folders/10-rasmus-mappe/256_dffmt-cx-sikkerhed-folder-web.pdf

Kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt nævnte i en artikel i Whiplashnyt i 2019 en række ”absolutte kontraindikationer til manipulationsbehandling af kroppens led, fx frakturer, instabilitet, svær osteoporose, vaskulære sygdomme og generel alvorlig sygdom. Desuden findes der mange relative kontraindikationer hvor behandleren skal være kritisk og udvise særlig opmærksomhed. Der kan derfor være særlige forhold jf. de nævnte, og ydermere baseret på klinisk erfaring der gør, at behandleren fravælger manipulationsbehandling og i stedet tilbyder andre modaliteter, fx mobilisering, bløddelsteknikker og træningsvejledning. Er behandleren uerfaren eller i tvivl bør der aldrig foretages manipulationsbehandling som det første behandlingstiltag i klinikken. Manipulationsbehandling skal således kun gives, hvis der er indikation for behandlingen og ingen kontraindikation til samme”.
Kilde: http://www.whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2019/05/Manipulationsbehandling.pdf

Der er således god grund til at passe på med manipulationsbehandling, hvis der er symptomer på instabilitet.
Indtil videre befinder mennesker med whiplash sig i en særdeles usikker verden, hvor man selv må tage stilling til, hvad man vil udsætte sig selv for mhp. at få det bedre. Samtidig må vi dog også have en forventing om, at de behandlere, der bruger manipulation har kendskab til symptomer på instabilitet. Vi kan kun håbe på, at forskningen i nye undersøgelsesmetoder også fører nye behandlingsmetoder med sig. For ellers er vi lige vidt!