”Mindfulness er ikke et vidundermiddel, men en effektiv metode til at styre sit mentale helbred” skriver Jyllands-Posten. Evidensen for mindfulness er dog ikke bedre end for fx medicin og kognitiv adfærdsterapi, og i tidligere studier er det svært at se, hvad der er virkning og hvad, der kan være placebo effekt.
Ny forskning tyder dog på, at mindfulness har en effekt mod smerter. Smerter blev mindsket med gennemsnitligt 45 % efter mindfulness varede i 60-80 minutter.
Lidt over 8 % får dog bivirkninger i form af fx angst og depression. Sjældent kan der opstå psykose eller folk man få selvmordstanker. Det sker mest ved intensive forløb og skyldes, at det kan være smertefuldt at udforske sit sind dybt.
Kilde: ”Er mindfulness et vidundermiddel” Jyllands-Posten.

Mindfulness kan være hjælpsomt. Også i forbindelse med smerter. Men man skal være opmærksom på, at mindfulness ikke garanterer en bedring, og at ca. hver 15. får psykiske problemer af det, fordi man kan komme i kontakt med dybe følelser, som man ikke kan håndtere.
Per Fink og co. bruger mindfulness som behandling af bl.a. whiplashskader, og til det kan vi kun sige, at det måske kan give en bedring. Men patienterne ikke bliver raske af det. Det er og bliver symptombehandling uden særlig evidens.
Der er gået inflation i mindfulness forstået på den måde, at mange tror, det er svaret på alt. Det er det dog ikke nødvendigvis, selv om mange har glæde af det.
Snart sagt alle kan nedsætte sig som mindfulnessinstruktører, men det betyder ikke, at de er klædt på til at håndtere situationen, hvis nogle skulle få angst, psykoser eller andre psykiske problemer undervejs.
Et alternativ til mindfulness kan være at forsøge at lade specielt bekymringstanker være, fremfor at ”dyrke dem”. Man bestemmer jo selv, om man vil forfølge en tanke eller lade den ligge. Vi tænker ca. 60.000 tanker dagligt, og det er umuligt at forfølge alle. Vi vælger selv.
Tanker kan være roden til meget ondt, hvis man lidt for ofte forfølger de negative tanker. Men det kan også være roden til, at man begynder at se på, hvad de tanker, man tænker, har af betydning for fx livskvaliteten og få øje på, hvor let det er at ”tænke sig på afveje”. Det behøver man dog ikke nødvendigvis en teknik som mindfulness til. Det lader sig også gøre uden.