To danske forskere, Søren Krogh og Helge Kasch har i 2018 undersøgt nakkemuskelfunktion efter whiplashskader i et studie, som forløb over et år efter en whiplashtraume.
141 whiplashskadede udsat for bagfrapåkørsel samt 40 mennesker i en kontrolgruppe indgik i undersøgelsen.
Styrke og udholdenhed af nakkemuskler ved bøjning og strækning blev målt efter hhv. 1 mdr., 3 mdr., 6 mdr. og 1 år efter skaden.
Undersøgelsen viste ved samtlige kontroller bemærkelsesværdig reduktion af muskelstyrken – 23 – 30 % – i nakkemusklerne i begge retninger sammenlignet med kontrolgruppen.
Udholdenhed ved stræk var reduceret ved kontrollerne efter 1 uge, 1 mdr., 3. mdr. Der var også reduktion efter 6 mdr. og 1 år, men den var ikke signifikant efter 6. mdr. og 1 år.
I Whiplashgruppen havde dem, der ikke var vendt tilbage til samme arbejdskapacitet som før skaden, 50 % reduktion i styrken af deres nakkemuskler i begge retninger ved alle målinger sammenlignet med dem, der atter fungerede som de plejede efter whiplash.
Konklusionen er, at muskelstyrken i nakken er nedsat i mindst et år efter en whiplashskade, hvilket er langt ud over den tid, hvor nakkemobilitet og smertefølelse var genoprettet.
Hos whiplashudsatte personer er manglende bedring forbundet med betydelig muskelsvaghed. Der er behov for tidligt øget klinisk fokus på nakkefunktion efter whiplash.

Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29767228/

Helge Kasch har forsket en del i whiplash tidligere, og har bla. været med til at lave den kritiserede forskning, der den dag i dag anvendes, når man siger, at folk efter whiplash skal gå hjem og gøre, som de plejer. Han har også lavet rapporten ”Whiplash 2016” til Retslægerådet. I rapporten fastslås bla. brugen af den omstridte 72 timers regel.
Det undrer ikke, at ovenstående undersøgelse viser, at mennesker efter et whiplashtraume har nedsat styrke i sine nakkemuskler, også når de ellers er restitueret efter skaden. For der er stor sandsynlighed for, at whiplashbevægelsen har forårsaget skader i nakken i en eller anden udstrækning. Hos de fleste heler skaderne efter en tid og folk kan genoptage deres arbejde, og alligevel er der stadig muskelændringer. Det er tankevækkende og kan måske sige noget om styrken af de kræfter, der slippes løs mod nakken under en acceleration-decelerationsbevægelse.
Dem, der ikke restitueres efter whiplash, har 50 % reduktion af deres nakkemuskelstyrke. Heller ikke dét undrer. For når de ikke restitueres, er årsagen sandsynligvis fortsatte ikke-synlige nakkeskader, som bevirker, at den skadede ikke bruger sine nakkemuskler som vanligt. Det er påvist en del gange i forskning efterhånden. Derfor er det også lidt vanskeligt at forstå, at forskerne konkluderer, at man skal undersøge nakkestyrken efter whiplashskader tidligt i forløbet. For det burde være stadfæstet for længst via den tidligere forskning, at styrken i musklerne er nedsat.
Vi mener, at det selvfølgelig allerede burde være en selvfølge, at nakkemuskelstyrken undersøges fra start, når et menneske kommer til lægen med nakkeproblemer. Det bør være en del af en helt normal undersøgelse af nakken. Også i vores nyhed i går kunne vi fortælle, at en læge, som behandles whiplashskadede med lavdosis laserterapi, har erfaret, at patienternes nakkemuskelfunktion ikke er tilstrækkeligt undersøgt, når de kommer hos ham.
Forskerne konkluderer, at der bør være øget klinisk fokus på nakkefunktion efter whiplash. Men hvad er “øget klinisk fokus”?  B
etyder det alene, at patientens nakkefunktion skal undersøges nøje? Eller betyder det, man i klinisk praksis skal være opmærksom på, om patientens problemer fortsætter? Eller betyder det, at patienten også skal behandles, hvis nakkemuskelstyrken er nedsat?
Vi ser gerne, at fokus bliver at gøre noget for at bedre tilstanden hos patienterne, men det kræver sikkert yderligere forskning! For lige nu er det intet øvelsesprogram, der fungerer hos alle, fordi skaderne er forskellige, så der kræves individuel tilpasning, og det er hverken læger eller alle fysioterapeuter formentlig uddannet til i dag?