Forskningen, som er foretaget af Psykiatrisk Center København, viser, at risikoen for selvmord er øget med 81 %, specielt i de første tre måneder efter traumet, men risikoen er øget resten af livet. Undersøgelsen indeholder data på alle, der fik hovedtraume mellem 1980 og 2014 korrigeret for andre lidelser, der kan føre til selvmord, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift. Og mere end 3000 af dem begik selvmord.
”Studiet viser, at risikoen for selvmord er størst ved svære hovedtraumer, hvor lægerne kan påvise en egentlig hjerneskade efter skanning”. Efter kraniebrud er risikoen for selvmord dobbelt så stor. Ved samtidig hjerneskade er risikoen 2,4 gange større.
Også hvis der har været brud på kroppen er risikoen øget, men langt fra så markant som efter et hovedtraume.
10-20 % får langvarige følger som fx kognitive og følelsesmæssige problemer, hovedpine og ekstrem følsomhed for lys og lyd. Derfor er familielivet udfordret, jobbet mistes måske og en social deroute kan starte. Samtidig viser andre studier, at risikoen for at udvikle psykiatriske lidelser også er øget.
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/3922-dansk-forskning-hovedtraumer-oger-risiko-for-selvmord-med-81-procent.html

Der har ikke tidligere været lavet forskning i selvmordsrisikoen, hvor der er korrigeret for andre faktorer. Derfor er den danske forskning unik. Men det er triste kendsgerninger, der nu kommer for dagen.  
Risikoen for selvmord er specielt øget, hvis hjerneskaderne kan ses på skanning.
Efter whiplash foretages sjældent hjerneskanning, og at se hjerneskader kræver en special skanningsmetode. En hjernerystelsesdiagnosen efter et whiplashtraume gives desuden– ifølge vores spørgeskemaundersøgelse – oftest først senere i forløbet. Derfor er mennesker med whiplash måske heller ikke medregnet i forskningen?! Man ved dog, at over 50 % af alle whiplashskadede personer får en samtidig hjernerystelse.
Også efter whiplash overvejer nogle selvmord. Om det skyldes hjernetraume eller det traume, det er, når hele en verden vælter, vides ikke. 
Flere af de personer, der deltager i vores film på Whiplashguiden, taler om selvmord.
Bla. Jonas Nehm, Liselotte Jakobe og Hanne Holst Rasmussen.
Du kan se deres film her:
http://whiplashguiden.dk/whiplash/jonas-nehm/
http://whiplashguiden.dk/whiplash/liselotte-jakobe-lundgaard/
http://whiplashguiden.dk/whiplash/hanne-holst-rasmussen/