En ny bog – ”Optimismens politik” er skrevet af ph.d. i statskundskab Mathias Herup Nielsen.
Cand.mag. og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen anbefaler bogen og mener, den viser, at ”social- og beskæftigelsespolitikken har mistet jordforbindelsen og bygger på optimistiske vrangforestillinger om, hvad syge mennesker skal kunne”.
En grundlæggende værdi i beskæftigelsespolitikken er, at alle syge og mennesker med handicaps har muligheder, potentialer og ressourcer, som de kan og skal udvikle. Lisbeth Risager Henriksen kalder det for jubeloptimisme, fordi det giver et billede af, at borgere, som faktisk ikke kan arbejde, bliver opfattet som ”uværdigt trængende, der godt kan, men ikke vil”. Når man ikke ser på hele mennesket bag udsatte borgere, kan værdigt trængende manipuleres til at være nasserøve eller syndebukke.
”Det er brutal foragt for svaghed ikke at anerkende den, men simpelthen ændre på vurdering af og fortællingen om den”, skriver hun videre.
Efter førtidspensionsreformen i 2013 tillægges helbredet mindre vægt i den samlede vurdering end tidligere. I dag har syge mennesker ressourcer og muligheder, der kan udvikles når de først er afdækket. Borgerne skal altså bevise, at de ikke er i stand til at udvikle deres arbejdsevne. Politikerne mener, at borgerne kan mere, end læger kan dokumentere. Derfor har de lægelige skøn og vurderinger fået mindre vægt i sagsbehandlingen.
Det handler om ”økonomisk tænkning, positiv psykologi og indvidualisering af ansvaret”.
Hovedproblemet er, at borgernes helbredsmæssige problemer ikke anerkendes i beskæftigelsespolitikken. Det skaber både vrede og afmagt hos titusindvis af syge.
Den førte politik er gået for vidt. Den ”ligner en ideologisk trosbekendelse snarere end noget, der respekterer erfaringens verden”.
Forfatteren mener, at de ukritiske medier spiller en stor rolle.
Spørgsmålet er, hvorfor så mange danskere – politikere, forvaltningen, medierne og befolkningen ”lader sig manipulere til at videreføre vrangforestillingerne.
Kilde: https://www.a4nu.dk/artikel/ny-bog-afsloerer-at-beskaeftigelsespolitikken-bygger-paa-jubeloptimisme?fbclid=IwAR36FbiO4pMO92o2Om5gCHpkOCq7VZsgdpfxdY6qgz4zPSgvu3i0ODsVntw

Bogen sætter tilsyneladende tomlen lige ned i beskæftigelsespolitikkens sår ved at afdække de værdier, beskæftigelsespolitikken bygger på i dag – at alle kan arbejde, at alle har ressourcer og muligheder, at alle kan udvikle deres iboendes potentiale uanset, hvor syge de end måtte være.
Det er ikke så sært, at de mennesker, der rammes af disse forhold og den manglende anerkendelse af, at de er syge eller har et handicap, som gør, at de ikke er i stand til at arbejde, bliver både vrede og frustrerede.
Der er da også tegn på oprør fra flere sider. Utilfredse borgere i flere Facebookgrupper har lavet demonstrationer. Flere fagpersoner skriver om de urimelige vilkår, syge og mennesker med handicaps mødes af i jobcentrene. Fagforeninger er også gået ind i flere sager, der har været åbenlyst tåbelige. Det samme er advokater.
Men indtil videre er det ikke lykkedes at skabe permanente ændringer.
Den nye regering har dog bebudet, at den vil se på reformerne, så vi kan kun vente og håbe, at der snart sker noget, og at også pressen får øje på det helt urimelige i beskæftigelsespolitikken. Der er blevet bragt talrige personberetninger, men vi mangler journalister, der også vil bore i baggrunden for, at så mange mennesker lades i stikken i beskæftigelsessystemet og i, hvorfor den almindelige dansker, som selv kan rammes, accepterer det.