Neurolog har eksperimenteret i brugen af baslyd til smertebehandling.
Mange vil måske synes, at dyb bas ikke lige er dem. Men det bliver smertebehandling i fremtiden. Forskeren er neurolog Peter Michael Nielsen fra Holbæk Sygehus.
Han har de sidste 30 år forsøgt at finde den nye behandling af epilepsi, depression og kroniske smerter.
Metoden præsenteres nu, fordi de første resultater af hans forskning snart udgives i Brain and Behavior.
Han har udført ca. 3000 testbehandlinger på omkring 100 patienter, som næsten alle har haft en positiv effekt af baslydene.
Der ligger en lille video inde i nedenstående link, hvor du har mulighed for at lytte til et stykke af hans musik.
Kilde: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-08-12-efter-100-testpatienter-dansk-laege-praesenterer-ny-behandling-mod-smerter
Whiplashforeningen har skrevet til forskerne mhp at få mere præcis viden om projektet. En af dem melder tilbage, at de har fået optaget en artikel om depression i et tidsskrift og venter kun på, at den publiceres. Mht. whiplash har de indledt et samarbejde med et hospital om en protokol og et første mindre klinisk forsøg indenfor whiplash. De har mindre, men ret gode erfaringer med whiplashskadede. Lige nu afventer de primært en eller flere sponsorer til det kliniske forsøg. Men både hospitalet og patienterne er klar, skriver han.
Det bliver spændende at følge. Nyheden har været offentliggjort flere steder på Facebook, og mange har skrevet, at de ikke kan klare baslyden. Men måske kan man vænne sig til den, hvis det viser sig, at den har en effekt. Er du i tvivl, om det er noget for dig, kan du prøve af høre den lille video, der ligger i linket under artiklen ovenfor.

Se også filmen ”Jagten på den perfekte pille” under afsnittet ”Smertebehandling” i Whiplashguiden på www.whiplashguiden.dk