I maj 2023 udgav en stor gruppe internationalt anerkendte forskere nye diagnostiske kriterier for let hovedtraume inkl. hjernerystelse. Der er tilføjet to nye måder at stille diagnosen på.

Hjernerystelses og mild traumatisk hovedtraume kan bruges synonymt, hvis billeder ikke viser at der er påvirkning inde i kraniet (eller at der ikke er indikation for at tage billeder). Er der forandringer på billeder bruges begrebet let hovedtraume.
Diagnosen let hovedtraume/hjernerystelse stilles ud fra ”sygehistorie, hændelsesforløb, skadesmekanisme og kliniske tegn på påvirket hjernefunktion umiddelbart efter det fysiske traume”.  Det kan fx være en pludselig ændring i mentale tilstand eller et ganske kortvarigt tab af bevidsthed.
I de nye kriterier lægges op til tre måder at stille diagnosen på:
1. Et eller flere tegn på, at hjernefunktionen er påvirket efter hovedtraume.
2. Minimum to akut opståede symptomer – nye eller forværrede – inden for 72 timer samt mindst ét klinisk fund eller et laboratoriebaseret fund, som kan tilskrives hovedtraumet.
3. CT eller MRI viser intrakraniel påvirkning svarende til et traume mod hovedet.
Med de nye kriterier bliver der større mulighed for at diagnosticere hjernerystelse i praksis, hvis der er tydelige tegn på det.
Hvis en person ikke opfylder en eller flere af måderne at stille diagnosen på, kan personen i stedet få diagnosen ”mistanke om let hovedtraume”.
Kriterierne rummer også antagelige/sandsynlige forudgående skadesmekanismer:
1. Hovedet rammes af et objekt.
2. Hovedet rammer et hårdt objekt eller overflade.
3. Hjernen udsættes for accelererende/decelererende bevægelse uden en direkte kontakt mellem hoved og et objekt eller overflade.
4. personen udsættes for kraft og trykbølger ved eksplosioner.
De første tre har også hidtil være med. Kun det fjerde er tilføjet i de nye kriterier

Kilde: https://dcfh.dk/udvidelse-af-diagnostiske-kriterier/

Så er det definitivt fastslået, at også whiplash kan give hjernerystelse. For en sandsynlig skadesmekanisme er, at hjernen udsættes for acceleration/deceleration, hvilket jo netop sker ved whiplash samtidig med, at hovedet også rammer nakkestøtten. Sker det med en vis hastighed, men det sidste også i sig selv give hjernerystelse.
Når der hidtil har været problemer med den erkendelse i Danmark, skyldes det, at en gruppe mennesker, som lavede en rapport om hjernerystelse og senhjernerystelse helt tilbage omkring årtusindeskiftet, blev enige om, at whiplash ikke kunne give hjernerystelse. Gruppen bestod hovedsageligt af psykologer/psykiatere. Kun to somatiske læger deltog. Det har været lidt af en katastrofe lige siden. Selv om kriterierne for hjernerystelse ikke er ændret hvad det angår, er det alligevel vores indtryk, at mange læger kun giver én af diagnoserne. Altså enten whiplash eller hjernerystelse.
Der er også tankevækkende nyt i det kriterie, der går på, at der minimum skal være to akut opståede symptomer (nye eller forværrede) inden for 72 timer. Som vi læser det skal patienten have fået flere eller forværrede symptomer inden for 72 timer. Det tankevækkende er, at mange læger fastholder, at der ikke kan opstå nye symptomer efter whiplash! Men det kan der altså godt efter hjernerystelse, hvilket også er fastslået i forskning. Og da en whiplashskadet person kan have både whiplash og hjernerystelse samtidig, giver det mening, hvis der kommer flere symptomer til eller de eksisterende symptomer forværres.
Der er lang vej at gå endnu mht. whiplash. Men jo mere hjernerystelse anerkendes, desto mere “smitter” det forhåbentlig også med tiden “af” på whiplash.