Mange patienter bruger i dag Google og har selv viden, når de møder lægen. De kræver begrundelser af deres læger, og de ønsker indflydelse, siger speciallæge i radiologi Mahican Gielen til Ræson.
Både internet og sociale medier har ændret forholdet mellem læger og patient drastisk de sidste 20 år. Engang var lægen autoriteten mht. sundhed og sygdom. Men i dag er det anderledes ud.
Gielen ser ændringen som en stor fordel. Samtidig betyder det dog, at læger ikke længere bare kan sige til patienterne, hvad de skal gøre. Men noget af det, patienten selv er kommet frem til, kan være helt forkert. Men hvis patienten skal lytte til lægen, skal lægen være lydhør.
Gielen ærgrer sig over, at nogle læger har svært ved at afgive indflydelse og hænger fast i det traditionelle syn på patienten uden at gå i dialog.
Læger kræver evidensbaseret medicin, men læge og patient er nødt til at bestemme sammen. Lægen har viden, som patienten ikke har, men patienten har også viden, som lægen ikke har.
Læger ikke kan overbevise patienterne om noget som helst, hvis der mangler tillid, og tillid kræver lydhørhed og inddragelse af patienten.
Det, han mener, lægen og patienten skal dyrke sammen, kalder han for ”evidensbaseret patientcentreret medicin”. Lægen skal altså bort fra at diktere. Har patienten tillid til lægen, vil de også opsøge lægen mere.
Det forudsætter, at læger skal uddannes anderledes. ”Den gamle lægecentrerede doktrin, som vi medicinstuderende får ind med sølvskeen må gøre plads til en ny, mere patientcentreret tilgang”. Han mener også, at patientforeningerne allerede nu må tage kampen op for deres patienter.
Kilde: https://www.raeson.dk/2020/laege-mahican-gielen-laeger-bor-vaere-mere-abne-for-de-input-til-behandling-som-patienten-og-google-kommer-med/?fbclid=IwAR3vqeRBNK9Ilo6hWGqqJxT-TFBeFkb3GbJcZkNrhWoTTCp_rd-AZWZhreI

Vi er enig med speciallægen i hans synspunkter, og vi finder det befriende, at han står frem og taler ud. Det kræver mod, for det falder måske ikke i god jord blandt de af hans kolleger, der ikke holder af tanken om, at patienter ønsker indflydelse, og at de ikke er en sygdom, læger kan bestemme over. De seneste år er det blevet tydeligt, at mange nye læger allerede har den tilgang, han taler om. Så problemet skal måske ikke løses under medicinstudiet, men i form af mere efteruddannelse for læger med mange år på bagen? Erfaringsmæssigt er det specielt dem, der mener, at de ved og skal vide mere end patienterne og ikke anerkender patienters egen udlægning.
Mht. whiplash ser det ud til, at de fleste læger har opgivet at følge med i den seneste nye viden på området efter, at Sundhedsstyrelsen har gjort whiplash til en såkaldt funktionel lidelse. Men patienterne har ikke opgivet. Mange sætter sig grundigt i deres egen situation, og mange forsøger at finde alternative muligheder til påvirkning af deres skader både i ind- og udland og både blandt læger og alternative behandlere. Men når det kommer til whiplash, er det ikke blot mangel på viden, patienterne kan være udfordret af hos lægerne, men også mange lægers antagelse om, at whiplash er en såkaldt funktionel lidelse.
At føle sig set og hørt af den læge, man som patienter søger, når man har sundhedsmæssige problemer, synes ikke at være et stort forlangende. Man kan undre sig over, at det er et problem! Men det er det. Det er et stort problem for mange, der har whiplashskader.
Whiplashforeningen har i årevis gjort opmærksom på problemet, men der skal mere til, nemlig et ændrer menneskesyn hos lægerne, og det er forhåbentlig på vej sammen med de unge læger.