10 % af befolkningen får psykofarmaka. Professor Jørgen Brandt, som selv har prøvet psykofarmaka mod depression, udtaler til Psykiatriavisen: ”Bivirkningerne ved psykofarmaka er forfærdelige, men det er intet imod de langvarige abstinens- og ophørssymptomer, man risikerer at få”.
Mennesker behandles med psykofarmaka, når de får fx stress og angst/depression. Det gives på formodning om, at tilstanden skyldes en ubalance i hjernen, som kan helbredes ved at tilføre et stof. Men denne hypotese er nu endeligt afvist. Tvært imod skaber medicinen i sig selv ubalancer i hjernen, som kan være invaliderende. Antidepressiv medicin virker ikke bedre end placebo, og der er mange fejl ved studierne, bl.a. undersøges langtidseffekterne ikke.
Desværre mangler der interesse for forskningen og den manglende evidens i psykiatrien.
Listen af ophørssymptomer ved udtrapning af præparaterne er lang og ikke væsentligt forskelligt ved de forskellige præparater.
”Præparaterne har forstyrret den meget fine balance, der i forvejen er i hjernen, og hjernen har svært ved at genfinde sin egen balance igen”.
Symptomerne kan være kemisk angst, depression, psykose, træthed, hovedpine, svimmelhed, influenzafølelse, invaliderende smerter i kroppen, maveproblemer, søvnløshed, ødelagt sexliv, ”brain zaps” (stød i hovedet) m.m. Folk ender da ofte med en ny diagnose: Fx fibromyalgi, irriteret tyktarm, funktionel lidelse eller nye psykiatriske diagnoser. Nogle invalideres resten af livet.
Når man stopper med at tage psykofarmaka og får det værre, får man ofte at vide, at det skyldes, at grundsygdommen er forværret, selv om det reelt skyldes selve medicinen.
Når lægen vil ordinere psykofarmaka, bør patienterne spørges, om de er villige til at løbe den 25 % store risiko, der er for, at de ender med at blive invalideret af ophørssymptomer.
Psykofarmaka gør mere skade end gavn.
Udtrapning skal ske over år for at undgå forværringer.
Målet må være, at det omfattende psykofarmakaforbrug reduceres væsentligt, og at der tilbydes andre behandlingsformer, fx metakognitiv terapi. Der er først og fremmest brug for klare retningslinjer.

Kilde: https://www.psykiatriavisen.dk/2022/08/14/kejserens-nye-klaeder-og-den-skadelige-psykofarmaka/?fbclid=IwAR0XbSlwlp1enQIWXn1uL-3h6uEEyO1AHhzCN3_v_WOXacW06uwDKSRLHgM 

Efter whiplash udvikler mange depression, bl.a. pga. smerter og de mange livsændringer, der sker. Smerter efter whiplash behandles også i dag med psykofarmaka om end i mindre doser som gør, at man må formode, at det også giver færre problemer ved udtrapning. Effekten på smerter er ikke en tilstræbt virkning, men en “bivirkning”.
Når det er sagt, tyder noget på, at man kan være nødt til at revurdere brugen af psykofarmaka. Mange husker måske den provokerende læge og professor, Peter Gøtzsche, daværende leder af Cochrane Institute i både Danmark og internationalt. Han blev fyret, fordi han bl.a. påstod, at psykofarmaka ikke virkede. Det budskab kunne mange ikke lide, og det skabte international uro.
Her ca. 10 år senere viser det sig, at han havde ret, hvilket forskning i dag bekræfter. Peter Gøtzsche genansættes dog næppe i dag.
Men mon ikke tiden er inde til at finde ud af, hvem lægemiddelproducenterne og forskerne primært hjælper: Patienter eller økonomiske interesser?! Og at få gjort op med det.
Mht. psykofarmaka er den skrivende professors holdning i ovenstående artikel klar: Hold dig fra det. 10 % af landets befolkning får det, hvilket lyder af alt, alt for mange. Dog vides ikke, om de 10 % alene er mennesker, der behandles for depression, eller om det også omfatter de mange smertepatienter, der i dag får mindre doser af antidepressive midler?
Alt kan nu være kastet op i luften mht. brugen af psykofarmaka. Vi håber, patienterne ikke kommer i klemme på samme måde, som da Sundhedsstyrelsen besluttede at skære kraftigt ned på brugen af morfin og morfinlignende stoffer uden at have noget, der kan erstatte disse præparater.