Reformerne i 2013 skulle i sin tid medvirke til, at flere kom i arbejde og færre på førtidspension.
De har dog kun fået et fåtal i arbejde. Men til gengæld er borgernes sociale situation forværret. Reformerne er – ifølge et indlæg fra lektor og ph.d. Iben Nørup i Soc Doc – blevet en syltekrukke.
Reformerne gav hurtigt problemer. Befolkningen reagerede kraftigt. Og virkningen af reformerne udeblev!
Kun 2-3 % er kommet i arbejde efter ressourceforløb. De 97-98 % er stadig i det offentlige system. Ca. halvdelen er senere tilkendt førtidspension. En mindre andel arbejder få timer i fleksjob.
Til gengæld er sagsbehandlingstiden for førtidspension markant forlænget og dermed også ventetiden på førtidspension.
Antallet af mennesker uden indkomst er steget, svingende mellem 3 og 10 %. Tallet er størst 3 mdr. efter afslutning af en ressourceforløb, men også efter et år, er der mennesker uden indkomst. Efter jobafklaringsforløb er hver 10. uden indkomst.
Oprindeligt var fokus på borgere med angst, stress og depression. Og altså ikke på borgere med andre fysiske og psykiske handicaps og psykiske sygdomme. Fokus var med andre ord mennesker, der kunne helbredes. Men denne gruppe viste sig at være mindre end forventet. Desuden var borgerne både ældre og mere syge og væsentligt mere begrænsede end forventet.
Pengemæssigt får borgerne mindre efter reformerne. Fx får en enlig førtidspensionist knap 19.000 kr./mdr., mens en borger i ressourceforløb kun får ca. 11.000 kr./mdr. Før skat. Det er næsten en halvering. Syge borgere er ”bundet” i ressourceforløb på lav ydelse, fordi de ikke har helbred til at forlade det.
Før reformerne handlede indsatserne om borgere, der netop ikke var i stand til at arbejde. Pension var en beskyttelse af handicappede borgere mod fattigdom. Denne beskyttelse er kraftigt svækket.
Da ressourceydelse er midlertidig, selv om det kan køre i mange år, forbliver borgerens situation usikker.
”Reformen har således ikke alene medført en forringelse af de økonomiske ydelser, syge og handicappede borgere er berettigede til. Den har også medført, at nogle borgere helt mister muligheden for et økonomisk underhold. Dette er et helt grundlæggende brud med tanken om, at sikring af økonomisk underhold ved invaliditet er en medborgerskabssikret og universel rettighed”. Jvnf. Grundloven.

Fotoet er taget af David Kahr!

Kilde: http://socialpolitisk.dk/SOC%20DOK/SOC%20DOK%204.pdf?fbclid=IwAR3NJmp5nNpOOICAvu5RW29LGH3S7Y1h1uz7XT9JyHnVHeUx6FctXnugofQ

Vi har ikke været i tvivl om, at reformerne har forringet syge menneskers vilkår i Danmark. Vi har hørt talrige eksempler på urimelig mistillid og et pres, som gør syge endnu mere syge. Nu får vi så at vide, at reformerne grundlæggende er et brud med Grundlovens tanker om økonomisk sikkerhed ved invaliditet. Det har været nødvendigt at gøre op med tidligere tiders tag-selv-bord, men stramningerne har ført urimelig vilkår med sig, og de er ofte blevet kaldt for menneskefjendske.
Derfor forventer vi, at politikerne langt om længe bliver enige om at foretage markante ændringer, når den kritiske gennemgang af reformerne ligger klar.
Enhedslistens Pernille Skipper mener – ud fra vores nyhed i mandags – at landets jobcentre skal nedlægges for at øge folks tillid efter den megen mistænksomhed, jobcentrene har udvist overfor syge. Også andre politikere er stærkt utilfredse med jobcentrene.
Nu afventer vi spændt, at der langt om længe sker noget! Efter seks år kan politikerne ikke længere nøjes med at justere lidt på reformerne, som de hidtil har sagt, fungerer fint. De er nødt til at handle på alle utallige historier om mennesker, der er blevet svigtet af systemet.
Lad os håbe, der langt om længe vil ske ændringer i 2020 så mennesker ikke længere kommer i klemme i systemet, men får den hjælp, de har brug for!