Kiropraktor, ph.d. og lektor Lars Uhrenholt m.fl. har i forskning i skader efter ulykker fundet, at  der bla forekommer skjulte patoanatomiske læsioner i bruskskiver i nakken og i kæbeleddet efter fatale trafikulykker, men at de nuværende billeddannende metoder, ikke viser sådanne læsioner, som i det hele taget er vanskelige at opdage. Derfor mener han, at underrapportering af patoanatomiske læsioner ved en standard obduktion sandsynlig er almindelig. Men han finder, at fundene kan være relevante i håndteringen af overlevende efter en trafikulykke med potentielt lignende patoanatomi.

Kilde: https://insights.ovid.com/pubmed?pmid=12221362

Patoanatomi er sygelige anatomiske forandringer – i dette tilfælde skader efter en ulykke.
Fundene er gjort under obduktion. Men forskerne fastslår, at det ikke er noget, man normalt undersøger for hos en afdød. Derfor mener de også, at mange har sådanne skader uden, at de opdages. De slår derfor til lyd for, at man bruger denne viden, når man håndterer mennesker, der er kommet til skade i trafikken.

Der er masser af andre skader efter whiplash, der også er fundet ved obduktion i forskningsmæssige sammenhænge, fx ledbåndsskader i øvre nakke, skader på facetled, revner i ledbrusk, blødninger, overstrækning eller afklemning af blodkar etc. etc. Også disse skader burde medtænkes ved enhver undersøgelse af et menneske, der har været involveret i en trafikulykke og udviser symptomer fra nakken efterfølgende, fordi mange af de symptomer, man har efter whiplash, rent faktisk viser hen til de skader, der kan være, men som ikke kan ses og derfor ignoreres.
Vi kan konstatere, at selv om forskningen er af ældre dato, har det formentlig ikke ændret i den måde, whiplashskadede undersøges på. Der er stadig for mange, der får at vide, at der ikke er skader, og at de bare skal gå hjem og gøre, som de plejer. Det kan være en rigtig dårlig ide. Men fortsætter symptomerne, fordi patienten måske har fulgt lægens anvisninger og skadet sig selv yderligere, er der heller ingen hjælp at hente. Da risikerer den skadede, at diagnosen i stedet bliver ”funktionel lidelse”. Psykiatrisering af mennesker, der har været involveret i en ulykke, burde ikke finde sted, så længe man mangler undersøgelsesmetoder, som kan sikre, at der rent faktisk ikke ER sket skader. Når det alligevel sker gang på gang, skaber det en enorm magtesløshed. Det giver ingen mening, at man ikke tager alle whiplashskader alvorligt. Derfor henstiller vi til, at alle undersøges grundigt både klinisk med undersøgelse af nakke, neurologisk undersøgelse etc. og med billeddannende undersøgelser, som sjældent viser noget, men når de gør, opdages det ofte for sent. Vi henstiller også til, at man i Danmark introducerer undersøgelser under funktion så som funktionel MR-skanning, som også kan vise evt. skader på ledbånd!

 

Læs mere om forskning i skader efter whiplash på http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/forskning-i-whiplashskader/
og i hvidbogen om whiplash fra s. 44 på http://www.whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2018/08/hvidbog-om-whiplash-piskesmaeld-et-modsvar-til-whiplash-som-funktionel-lidelse.pdf