Smerte opstår ikke kun, når vi er kommet til skade. Simon Roost Kirkegaard, fysioterapeut og stifter af smertevidenskab.dk siger, at der man ikke altid får ondt, selv om man slår sig, og at man godt kan få ondt uden, at der umiddelbart er noget galt.
”Forskerne ved i dag, at smerte ikke kun er noget kropsligt. Vores tanker, følelser og omgivelser spiller en rolle i forhold til, hvordan, hvor længe og hvor intenst vi oplever smerte”. I dag tales derfor om bio-psyko-sociale smerter.
Hvis hjernen er optaget af noget andet end smerten, opleves smerten ikke.
Hjernen modtager konstant input, som vurderes i forhold til overbevisninger og erfaringer lagret i hukommelsen. Er der behov for beskyttelse, oplever vi smerter. Det kan forklare, hvorfor mennesker har forskellige smertetærskler.
Smerter ikke dog ikke bare noget, vi tænker os til. Det er ikke noget indbildt.
”Al smerte er rigtig smerte, også selvom man ikke altid kan pege på en specifik årsag til den. Man skal aldrig anfægte, at smerter opleves, for det er kun personen, som oplever dem, der ved det”.

Kilde: https://samvirke.dk/artikler/goer-det-ondt-eller-er-det-bare-noget-du-tror?fbclid=IwAR2dXamsVnm9JGJtWNjpHXp0sGm43AGv_Vs-5Sb4VXKf0ktyFchtsyiLSBs

Smerter skal tages alvorligt. Selv om man ikke umiddelbart kan finde årsagen, eksisterer smerten alligevel for den, der har smerten. Efter whiplash starter smerten som smerter pga. de skader, piskesmældsbevægelsen har medført. Hos nogle heler skaderne, og de bliver atter helt raske. Hos andre er skaderne der stadig. Selv om de ikke kan ses, kan de stadig forårsage smerter. Lars Uhrenholt har fundet mange små skader efter trafikulykker, når han har undersøgt afdødes nakker i mikroskop. De fleste af skaderne kunne ikke ses ved hjælp af de gængse billeddannende undersøgelser. Men disse små skader kan holde smerten ved lige. Hos mange ændres også brugen af nakkens muskler, hvilket kan bevirke, at der i stedet bruges mindre hensigtsmæssige muskler, som kan overbelastes og give smerter.
Smerter hos whiplashskadede er ikke entydige. Alle whiplashskadede ved, at smerterne også kan påvirkes af fx vejret og af det, der sker omkring dem. De kan påvirkes af både fysiske og sociale begivenheder og både i positiv og negativ retning. Det forandrer dog ikke på, at smerterne fundamentalt skyldes problemer i nakken. De fleste med whiplash mærker øgede smerter ved bestemte bevægelser, øgede smerter ved overbelastning sammen med skurren og/eller andre lyde i kraniet. At fortælle en whiplashskadet, der oplever dette, at deres smerter sidder mellem ørerne og ikke i nakken, kan kun skyldes uvidenhed! Alligevel er det, mange læger forsøger i dag.
Smerteforskningen kan endnu ikke forklare, hvordan kroniske smerter vedligeholdes, tilstrækkeligt. Men det kommer forhåbentlig en skønne dag.

Se også Whiplashguidens film “Jagten på den perfekte pille” på http://whiplashguiden.dk/nyskadet/smertebehandling/ samt  “Smerteklinik” på http://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/smerteklinikker/