Socialrådgiver Bettina Post mener, at det ikke er landets jobcentre, men landets politikere, der er det helt store problem for de ledige pga. bureukratiske spændetrøjer. De forhindrer, at de ansatte kan lavet er ordentligt stykke arbejde.

Jobcentrene kan nu fejre 10 års fødselsdag.
Jobcentrene skældes ud af alle – de ledige, de syge, fagforeninger, medarbejdere, politikere. Hun mener, det er urimeligt.
Da de blev ”født”, var forholdene urimelige. De var placeret i kommunerne, men med staten som leder. De måtte starte i et flyttekaos uden lige men skulle fungere fra dag ét.
Bettina Post forsvarer ikke de mange elendige sager, hvor folk er kommet i klemme. Der er ledere og sagsbehandlere, der har udøvet nedrige handlinger til mennesker, der ligger ned under dække af en stram lovgivning. Dem tager hun afstand fra. Kun jobcentrene selv kan gøre op med ”disse giftige kulturer”.
Jobcentrene skulle kun have taget sig af ledige og ikke af arbejdsløse med mange andre problemer. Det er politikernes skyld. Det samme er det, at de besluttede kun at give jobcentrene 50 % refusion, hvis de fik private firmaer til at klare indsatsen med at få ledige i job. Mange kurser byggende på hjemmestrikkede filosofier vandt indpas. Bla. de berygtede pipfuglekurser.
Også lovgivningen revser hun. Den er på mange måder uforståelig.
Hun mener dog heller ikke, at jobcentrene skal afskaffes. Hun efterlyser i stedet, at nogle af dem, der står bag jobcentrene, ville stå frem, før de ”jævnes med jorden”.
Jobcentrene roser hun for, at de gør deres arbejde, trods ”åbenlyse politiske benspænd og byger af ufortjente skideballer hvert år”.  Hun synes, det er ret godt gået, at de afholder 2,6. mio. samtaler og sætter 750.000 aktive tilbud i gang om året samtidig med, at de, der har handicaps og sociale problemer får en håndsrækning.
Kilde: https://www.a4nu.dk/artikel/jobcentre?fbclid=IwAR2H09tFkubSIFkqD5iZk4Dj8Gqthd1mKCAiFkA9_hn42cp9iNOq32gxEhQ
Det er interessant, at en socialrådgiver, som kender jobcentrene indefra, mener, at de ikke skal nedlægges, og at de ansatte endda bør have ros for deres indsats set i lyset af de mange forfærdelige sager, vi alle har været vidne til i årevis.
Hendes budskab er, at det ikke er jobcentrene, der er noget galt med, men politikerne. Det er lidt af en kovending. Men hun er ikke alene, om det syn på sagen. Også forfatter og canc.mag. Lisbeth Riisager Henriksen har i flere omgange taget bladet fra munden og kritiseret de politiske beslutninger i forhold til beskæftigelsesområdet. Senest den 22.8 2019 i artiklen ”Forfatter: Staten udsætter tusindvis af syge for strukturel vold”.
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/forfatter-regeringen-udsaetter-titusindvis-af-syge-for-strukturel vold?fbclid=IwAR0TlS8fGM3E1MZ6NB_XM_uqvtOT_IvmJsTq5XqPNyXYA3tVGfoWhDJl7mk
Heri kritiserer hun de syges retssikkerhed, og taler om torturlignende tilstande.
Der er ingen tvivl om, at der er brådne kar i jobcentrene, som har ødelagt mange mennesker liv. Måske er hovedparten ikke så slemme endda? Måske er det de vilkår, de arbejder under og det politiske pres, de konstant er udsat for, der er helt skævt? Men det, der foregår, er uværdigt og ofte menneskefjendsk.
Har man fulgt med i debatterne på området, er det dog svært at se, at jobcentrene ikke også har ansvar i forhold til det, der er foregået. Hvis de havde fundet deres arbejdsvilkår så dårlige, som Bettina Post taler om, er det uforståeligt, at de ”bare er kørt med på vognen” og ikke har råbt vagt i gevær. De har også selv et ansvar for ikke at byde andre mennesker det, mange af dem har budt syge og svage personer, og de har også selv et ansvar for at sige fra i forhold til de elendige arbejdsforhold, Bettina Post beskriver. De er således ikke kun ofre!

Se evt. også filmen ”Til arbejdsgiver” på http://whiplashguiden.dk/paaroerende-og-arbejdsgiver/til-arbejdsgiveren/