Gigtforeningen opfordrer til handling på smerteområdet. De kalder smerter for en ”kæmpe udfordring for samfundet”, fordi problemet konstant forværres, og fordi livskvaliteten forringes ved manglende behandling. Og selv om løsningsforslagene er til stede, mangler der handling. Patienterne har brug for tværfaglige tilbud med ”fysisk træning, aflastning af kroppen og mentale redskaber”. For mange sundhedsansatte ved for lidt om alternativer til smertestillende medicin.
Kilde: https://sundhedsmonitor.dk/debat/art8025144/Kroniske-smertepatienter-lades-i-stikken-selvom-l%C3%B8sningerne-ligger-klar

Også forskere, klinikere og Smertesagen har gjort opmærksom på behovet for at prioritere smerteområdet, fordi kroniske smerter kan være ødelæggende for et menneskes hverdagsliv, skriver Sundhedsmonitor.
Selv om Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019 med afdækning af området har vist et stort behov, mangler der stadig at blive gjort noget ved det. I Næstved har de dog gang i et forsøgsprojekt med både læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer og andre faggrupper. Paletten af ikke-medicinske tilbud til kronisk smerteramte patienter udvides dog generelt alt for langsomt.
En ergoterapeut mener, at ergoterapeuter skal have en plads i tværfaglige smertebehandlingsteams, men faggruppen inddrages sjældent i Danmark. Måske pga. økonomi, manglende viden eller manglende ressourcer i en travl hverdag.
Forandringer kommer ikke af sig selv. Gør som i Næstved.
Kilde: https://sundhedsmonitor.dk/debat/art8357590/Ergoterapi-har-plads-i-smertebehandlingen

Som vi skrev forleden, opfordrer også Whiplashforeningen til handling på smerteområdet.
Det, der skrives i fx ovenstående artikler, viser forhåbentlig, at der er tendens til, at fokus på manglerne på området bliver større. Det kan skyldes, at smerter er blevet en selvstændig diagnose i ICD-11. Det skulle gerne i sig selv give større fokus på området.
I Danmark er smertebehandling blevet nedprioriteret i mange år. Det ser vi tydeligt med det store antal patienter, der har kroniske smerter og klager over, at de ikke kan få tilstrækkelig hjælp.
Alt for mange smerteramte befinder sig i et smertekaos. Også efter whiplash.
Af vores spørgeskemaundersøgelse fra 2015/2016 fremgik, at 95 % havde nakkesmerter, 90 % hovedpine, 86 % smerter i en eller begge skuldre, 78 % smerter i lænden, 58 % kæbesmerter og 57 % smerter med udstråling fra lænd til ben. Summen af smerter efter whiplash kan være voldsom, fordi de fleste har smerter flere steder. 96 % fik dengang medicinsk smertebehandling. Tallet kan siden da være faldet, fordi læger i mellemtiden er blevet meget påpasselige med at udskrive præparater som fx Tramadol til patienterne. Sundhedsstyrelsen anbefaler heller ikke Ipren i længere tid mere. Det vil sige, at de to måske hyppigst anvendte præparater er no go i dag.
Når man fjerner medicinsk smertebehandling, skal der selvsagt sættes noget andet i stedet.