”Skraldespanden med funktionelle lidelser er blevet den blindgyde, hvor patienter ender, når deres lidelser bliver for svære at håndtere”, siger professor Morten Sodemann til Magasinet Fibromyalgi.
Når læger ikke kan se, hvad patienten fejler på blodprøver eller røntgen, er der været tradition for, at de konkluderer, at patientens lidelse sidder mellem ørerne.
Ofte viser det sig, at patienterne blot ikke er blevet undersøgt grundigt nok, før de har fået diagnosen funktionelle lidelser. De er heller ikke blevet undersøgt af eksperter. Og måske heller ikke på det rigtige tidspunkt. I det hele taget har de et underligt forløb i sundhedssektoren, hvor de ender som ”karusselpatienter”.
Lægen bliver irriteret, når patienterne ikke fejler noget, som lægen umiddelbart kan diagnosticere. Så lægger de fagligheden bag sig og ser udelukkende på, hvor patienten kan sendes hen. Det kalder han for
”kom-af-med-patienterne-syndrom”.  Det får den komplekse tilgang til patienten til at forsvinde. Især når en diagnose som funktionel lidelse tages i anvendelse.
En sundhedsperson må aldrig låse sig fast på noget bestemt. Tilgangen skal altid være kompleks, og patienterne skal undersøges ordentligt.
Men både det komplekse og vanskelige patienter forsvinder med funktionelle lidelser.
Han mener, der mangler ansvarsfølelse overfor den syges ve og vel. Med funktionelle lidelser lægges et filter over opfattelsen af, hvad patienten ”er for en”, og det kommer desværre til også at smitte af på kommunernes opfattelse af patienterne. I kommunerne skal patienten være højtuddannet for at kunne gennemskue den meget omfattende lovgivning og forstå sine rettigheder. Derfor ender alt for mange med at forblive i det kommunale system.
Morten Sodemanns konklusion er, ”at sundhedsvæsenet simpelthen ikke er gearet til at håndtere sygdomme, vi ikke forstår”.

Kilde: https://www.fibromyalgi.dk/media/3457/blindgyden-funktionelle-lidelser.pdf

Professor Morten Sodemann fik vi øje på, da han i sin tid indgav et høringssvar i forbindelse med Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning om ”funktionelle lidelser”. Dengang skrev han fem kritikpunkter, så vidt huskes. Et af dem var, at patienter, der får en sådan diagnose ofte ikke er ordentligt undersøgt. For flere år senere skrev han i en kronik, at ”funktionelle lidelser” ikke må anvendes som en skraldespandsdiagnose. I denne artikel angriber han sine kolleger for at skynde sig at få de patienter, de ikke ved, hvad fejler eller hvad, de skal stille op med, videre i systemet.
Tænk, at man i Danmark vil være bekendt at udvikle et lægesystem, hvor nogle patienter betragtes som pariaer, som læger ikke vil have med at gøre alene fordi, patientens sygdom er komplek! Sådanne patienter burde i stedet betragtes som en udfordring. Fx whiplashskadede!
Patienterne er i årevis blevet beskyldt for hospitalsshopping/lægeshopping, men det har aldrig været patienternes skyld. I stedet kan det betragtes som en lægefaglig falliterklæring ud fra det, Morten Sodemann skriver i artiklen.
Han anfægter, at sundhedspersonale og det kommunale system ved ”funktionel lidelse ”låser sig fast på ét syn på komplekse patienter, og at patientens sygdom sidder mellem ørerne.
Patienterne har i årevis protesteret mod diagnosen ”funktionel lidelse” – og ikke uden grund. De mærker på egen krop, hvad et sådan syn på mennesker, fører til: Ingen undersøgelser, nedværdigende og psykiatrisk behandling. Det burde ikke finde sted i et moderne sundhedsvæsen.
Da WHO aldrig har godkendt og heller ikke godkender ”funktionel lidelse” i ICD-11, er det uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen har godkendt diagnosen i Danmark. Det stiller rigtig mange patienter meget dårligt, heriblandt whiplashskadede.
Det er på tide, der kommer et opgør med whiplash og ”funktionel lidelse” og med “funktionel lidelse i det hele taget.  

Se også filmen ”Hvad er whiplash” og læs hjemmesideteksten på vores Whiplashguide på http://whiplashguiden.dk/nyskadet/hvad-er-whiplash/