Kroppens hormonbalance, som har stor betydning for vores fysiske, mentale og følelsesmæssige sundhed, kan ifølge Mad for livet, forskydes af det, vi spiser og drikker men også af stress og angst. Når et enkelt hormon kommer i ubalance, forstyrres resten af kroppens hormoner. Det hænger sammen.
Binyrerne, som producerer kroppens stresshormoner, gør folk handlekraftige og effektive en periode, men på et tidspunkt ”kan det ende med binyretræthed, udmattelse og udbrændthed”.
Binyrerne har en vis kapacitet og er ikke beregnet til stress i længere tid, og derfor udtrætter det kroppen og fører til mangel på vitaminer og mineraler. På sigt ælder det også kroppen.
Balancen kan genoprettes vha. de næringsstoffer, som kroppen mangler og fx gåture, yoga og meditation, som reducerer kroppens stress.
Artiklen underbygges af kilder.
Kilde: https://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/kronisk-stress/

I et liv med kronisk whiplash kan have mange stressfaktorer: Smerter, andre invaliderende symptomer, usikkerhed om fremtiden, jobcenterforløb, som kan skabe yderligere pres og stress, at lære at leve et nyt liv med et handicap, ændret identitet, og de mange ting, man ikke længere kan, samt usikkerhed omkring økonomi, fremtid på arbejdsmarkedet, familien, etc. etc.
Det bedste, du kan gøre for sig selv er ifølge Anette Harbeck Olesen at spise og drikke sundt, motionere og afstresse kroppen med yoga, meditation eller andet.
Ud over det kan det også være hjælpsomt at være opmærksom på de tanker, du tænker. Du tænker mellem 40.000 og 80.000 tanker hver eneste dag. De popper op uden, at du gør noget. Men du kan vælge, om du vil “dyrke” dem eller slippe dem.
Tanker kan i værste fald forøge stress og pres, hvis du fx bruger mange kræfter på at tænke på fortiden eller på fremtiden. Fortiden er passeret og fremtiden kan du ikke spå om eller forme uanset, hvor mange tanker, du tænker. Tankerne kan i værste fald skabe endnu mere pres og stress.
At forsøgte at være i nuet og være opmærksom på, hvilke tanker, du tænker, er ikke svaret på alle de udfordringer, du kæmper med efter whiplash, men det kan i bedste fald medvirke til at skabe mindre lidelse i dit liv.