Den anonymt forsikringsansatte, som gennem ½ år har talt med Ugebrevet.dk om forholdene i forsikringsselskaber, og som vi tidligere har skrevet om, fortæller til Ugebrevet, at systemet er indrettet, så det er de svageste forsikringstagere, der taber. Især om mennesker med hjernerystelse eller whiplash. Mange kæmper med forsikringsselskabet, som forsøger at få dem til at fremstå upålidelige i årevis og mange får nej til erstatning.
Problemet er det ulige magtforhold mellem selskabet og skadeslidte.
”Forsikringsselskaberne og advokaterne har fintunet deres teknikker, i hvilken argumentation, der virker overfor ankenævn og domstole i helt specifikke situationer. Det er det maskineri, skadeslidte er oppe imod”, siger hun.
Efter ulykken går den skadede ofte til egen læge i god tro om, at vedkommende bliver rask igen. Det noteres i diverse journaler. Ingen tænker på, at det kan få konsekvenser senere, fordi forsikringsselskaberne tolker det anderledes. Men bordet fanger, hvis de ikke bliver raske.
Ofte noteres ikke alle symptomer. Måske nævner patienten heller ikke dem alle.
Alt det, der ikke skrives ind på dagen for ulykken, bruger forsikringsselskabet i deres argumentation om, at det må skyldes noget andet.
Kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholdt bekræfter dette til Ugebrevet. Det er ikke altid, at hverken skadestuen eller de praktiserende læger får det hele med, og det, der ikke er skrevet, kan give problemer senere.
Når forsikringsselskabet ikke er enig med patienten, hyrer de et stort advokatfirma, men overfor dem sidder et sygt menneske i krise, der også er truet på sit forsørgelsesgrundlag, og det er ikke rimeligt, siger sundhedsordfører fra Enhedslisten, Peder Hvelplund.
De fleste skadede tror, at forsikringsselskabet undersøger deres sag grundigt og overlader det til forsikringsselskabet, men tilliden udnyttes. Når det går op for skadeslidte, at symptomerne ikke går over, opdager de, at forsikringsselskabet ikke har været objektiv. Når de fx vurderer en speciallægeerklæring kan skadeslidte ofte ikke genkende sig selv. Men da er det for sent, fordi alt det skadeslidte da siger, fremstår som værende mindre troværdigt. Ofte hjælper det ikke hverken at klage, at sende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) eller anlægge retssag. Forsikringsselskaberne har allerede skabt en virkelighed, der ligger meget langt fra den skadedes oplevelser, og papirmængden er ofte så stor, at ingen på det tidspunkt kan overskue hele sagen, men nøjes med måske kun at læse forsikringsselskabets konklusion.
Mange giver op undervejs i en erstatningssag. Mange har symptomer af bla. kognitiv karakter og kan ikke kæmpe imod. Forsikringsselskaberne har til gengæld alle muligheder for at sætte alt ind. Det giver et skævt både styrke- og magtforhold, hvilket Enhedslisten finder urimeligt.
”Vi er nødt til med lovgivning at få gjort op med det ulige styrkeforhold”, siger Peder Hvelplund.
Brancheorganisationen Forsikring og Pension kan stadig ikke genkende kritikken. De påpeger, at de har oprettet Ankenævnet for Forsikring, som skadeslidte kan bruge for 250 kr.

Kilde: https://www.a4nu.dk/artikel/forsikringsansat-systemet-modarbejder-de-skadelidte?fbclid=IwAR3wMPlrRANVXc1lhTLVf0Ax-PPUORE9eZvLb1dqaRN9Z1W2gdEpjlq3P7Y

Alle, der har gennemgået en erstatningssag, hvad enten den er endt med erstatning eller ej, kan sikkert nikke mere eller mindre genkendende til, at de har haft svært ved at finde sig selv i de papirer, der er skrevet i deres sag.
Når et ulige magtforhold udnyttes, giver det anledning til overvejelser om etik og moral. Når alt ikke skrives ind i journaler og patienter i nogle speciallægeerklæringer ikke kan genkende sig selv, kan man undre sig over, at der generelt ikke reageres på sådanne forhold i befolkningen. Det har stået på i mange år. Nu ser det dog ud til, at der endelig sker noget.
Engang sagde man, at et samfund var karakteriseret ved den både, syge og svage blev behandlet på. Engang var Danmark et foregangsland. Men efterhånden ser det ud til, at penge står over alt, også etik og moral. Mange kan ikke finde ud af, hvad der er dit og mit. I forsikringssager, hvor det er oplagt, at et skadet menneske har krav på erstatning, synes det som snyderi, når de forholdes den mulighed. Men det betragtes ikke som snyderi, men indtil videre som moderne forretningsførelse i retning af, at det er ok, at den kloge narrer den mindre kloge. I dette tilfælde handler det også om, at den, der har pengene og kræfterne, narrer den, der er på hælene.
Især når det drejer sig om mennesker i krise og skader efter ulykker, som har svært ved at holde mere end én bold ti luften på én gang, virker det urimeligt.
Artiklen viser, hvorfor det er vigtigt at have en advokat på sin sag, hvis man anlægger en erstatningssag i dag. Vores nylige lille undersøgelse på Facebook viste, at flere i dag fravælger advokat end tidligere. Måske fordi det er dyrt, og de selv skal betale, hvis de ikke får medhold. Det ser også ud til, at færre får medhold, så derfor kan man sige, at det ulige magtforhold også på den måde skaber problemer for de skadeslidte.
Desværre erkender forsikringsselskaberne og Forsikring og Pension ikke det ulige magtforhold. Derfor må samfundet lave nye love, så de svageste sikres. Det virker som skruen uden ende, når der skal lovgives for at sikre etikken og moralen. Men kan en ny lov sikre, at forsikringstagere, der har været udsat for en ulykke, får deres retmæssige erstatning, er det selvfølgelig det, der skal til.