Whiplashforeningen sendte den 27.10 2020 et debatindlæg til Altinget under overskriften ULIGHED, RINGE PATIENTSIKKERHED OG SUBJEKTIVITET. Det gengives her:

Mens nogle patienter får alt, må whiplashskadede patienter oftest se langt efter tilbud, selv betale for behandling og tage til takke med psykiatrisering og holdningsmæssige/subjektive tiltag.

Ulighed i sundhedsvæsenet opleves, når visse patientgrupper får meget og andre mindre. Efter whiplash (piskesmæld) er der oftest ingen opfølgning eller tilstrækkelige undersøgelser, og behandling virker tilfældig og holdningsbestemt pga. lægelig uenighed. Sundhedsstyrelsen har besluttet, at whiplashsymptomer ikke skyldes fysiske skader i nakken efter ulykken/traumet, men tidligere psykiske traumer, såkaldt ”funktionel lidelse”. Deres anbefalede behandling er psykoterapi, psykofarmaka og gradueret genoptræning.
Med diagnosen ”funktionel lidelse” psykiatriseres patienter med whiplash sammen med ca. 30 andre vidt forskellige fysiske sygdomme som f.eks. hjernerystelse, kronisk borrelia, nedsat stofskifte, atypiske hjertesmerter, fibromyalgi, tarmproblemer, tinnitus, hypermobilitet og kroniske smerter under én og samme diagnose.

”Funktionelle lidelser”, hysteri og manglende viden
Ifølge professor og psykiater Per Fink, ophavsmand til ”funktionelle lidelser”, har patienterne ikke påviselige somatiske sygdomme. ”Vi kalder dette fænomen somatisering, medicinsk uforklarede symptomer, funktionelle symptomer eller lidelser, helbredsangst eller hypokondri og meget andet”.
Kilde: https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/495
Kært barn har mange navne. Men komplekse fysiske sygdomme sættes pga. bl.a. manglende viden og forskning i bås med hysteri! En anden årsag er sundhedsvæsenets omfattende specialisering, som gør, at den enkelte fysiske, komplekse sygdom hører under flere forskellige lægefaglige specialer. Det er sundhedssystemet ikke gearet til. Lægerne ved ikke, hvad de skal stille op med patienterne. Løsningen blev derfor blevet en ny dansk diagnose, ”funktionel lidelse”, som WHO ikke vil godkende.
Diagnosen virker som et resultat af opgivenhed og fungerer da også som en skraldespandslignende syltekrukke, selv om uenigheden læger imellem er stor.
Forhåbentlig er det ikke svært at forestille sig patienternes magtesløshed og konsekvenser heraf.

Ringe patientsikkerhed og ulighed i sundhedssystemet.
Diagnosen ”funktionel lidelse” kan stilles vha. få undersøgelser, som praktiserende læge foretager. Patienter med whiplash får for ofte ikke foretaget billeddannende undersøgelser eller undersøgelse af speciallæge før sent i forløbet, og behandlingstilbuddene er sparsomme trods de ofte alvorlige symptomer.
Hovedparten af patienterne med de ca. 30 forskellige fysiske diagnoser accepterer ikke psykiatriseringen. Trods protester er de nødsaget til selv at finde andre behandlingsmuligheder, og bruger ofte store beløb på et usikkert marked i håb om bedring.
Patientsikkerheden er derfor ringe og uligheden i sundhedssystemet stor.

Skader efter whiplash
Nakken er skrøbelig med mange strukturer som f.eks. blodkar og nerver samt direkte forbindelse til hjerne og rygmarv. Sandsynligheden for, at der kan ske skader, når en skrøbelig nakke pga. et tungt hoved kan kastes frem og tilbage i yderstillinger under en piskesmældslignende bevægelse, er stor. Det bekræftes af megen forskning med fund af mange forskellige skader på f.eks. ledbånd, knogler, brusk, blodkar, nerver, hjerne og muskler. Skaderne kan dog ikke ses på gængse røntgen- eller skanningsbilleder.

Selv om skader ikke kan udelukkes, psykiatriseres patienterne med en udelukkelsesdiagnose
For at stille diagnosen ”funktionel lidelse” skal alle andre diagnosemuligheder udelukkes. Men skader flest ses ikke med de eksisterende undersøgelsesmetoder. Reelle skader, der vedligeholder symptomerne, kan altså ikke udelukkes. Hvordan kan Sundhedsstyrelsen da psykiatrisere whiplashskadede patienter? Det strider imod alt.
At skaderne oftest er usynlige, betyder ikke, at de ikke er der, og mange symptomer peger på skader.
Forskning viser, at opretstående billeddannende undersøgelser under bevægelse kan afsløre flere skader. Men sådanne undersøgelsesmetoder anvendes ikke i Danmark.
Vi finder det uetisk, at patienter med en bestemt diagnose psykiatriseres uden at være tilstrækkeligt undersøgt!

Omfattende subjektivitet farver billedet negativt
Mange har interesser i whiplash – f.eks. politikere, læger, pensionsselskaber og forsikringsselskaber.
Pga. lægers uenighed er patienterne afhængige af den enkelte læges holdning, hvilket er subjektivt og sårbart. Der mangler diagnosekriterier og et fastlagt undersøgelses- og behandlingsprogram, som mangler. Derfor er den enkelte læges holdning igen afgørende. Igen er det for subjektivt.
Også vurderingen af, om patienten har ”funktionel lidelse” trods manglende psykiske symptomer, er subjektiv, så længe ingen med sikkerhed kan sige, at der ikke er nakkeskader.
Forsikringsselskaber aflønner desuden læger for ydelser, hvilket heller ikke sikrer objektivitet.
Ydermere er der evidens for effekten af tværfaglig behandling med udgangspunkt i somatik, men den tværfaglige behandling, der tilbydes, har psykiatrisk udgangspunkt. Igen: Beslutningen er subjektiv.
Ydermere er det subjektivt, når forsikrings- og pensionsselskaber har interesse i psykiatriseringen, som kan gøre det vanskeligere at få erstatning efter en ulykke. (TrygFonden har sponsoreret store dele af forskningen).
Hvilke andre sygdomme er i sundhedsvæsenet behæftet med så megen subjektivitet?

Ønsker for fremtiden
Vores ønske er, at alle vurderinger af whiplashskadede mennesker i alle sammenhænge i fremtiden sker ud fra objektive kriterier og ikke som nu ud fra subjektive skøn, holdninger og antagelser! Dette sikres ved, at whiplash ikke betragtes som ”funktionel lidelse, samt ved objektive diagnosekriterier og et fastlagt undersøgelses-og behandlingsprogram baseret på evidens og ”best practice”.
At forfalde til subjektive betragtninger er til stor skade for patienterne.

På vegne af
Whiplashforeningen

Samme dag modtog vi følgende besked:

Det bliver et nej tak denne gang. Men vi planlægger at skrive om begrebet funktionelle lidelser og i den forbindelse vil vi være opmærksom på jeres perspektiv
Bh
Kristian
Kristian Andersen
Ledende debatredaktør

andersen@altinget.dk

Efterfølgende har Whiplashforeningen givet udtryk for, at det var ærgerligt, men at vi var glade for, at de ville skrive om funktionelle lidelser, og at vi håbede, at der kom fokus på patienternes syn på emnet. Vi tilbød som forening at bidrage til artiklen og kom med konstruktivt forslag til at tale med sundhedspsykolog Peter la Cour. Da artiklen med Peter la Cour efterfølgende kom i Ugeavisen Esbjerg, har vi eftersendt linket til artiklen til Altingets sundhedsredaktør Signe Løntoft.
Det er desværre ofte op ad bakke, når vi skriver til medierne om funktionelle lidelser. De færreste medier er interesserede. Måske er det svært for dem at forholde sig til emnet? Måske har det andre årsager? Men vi opgiver ikke. Vi arbejder selvfølgelig videre på at forsøge at skabe forandringer for whiplashskadede danskere.