Quebec Task Force og skalaen med de fem grader af whiplash/WAD blev til, fordi forsikringsselskaber ønskede konsensus. De indkaldte derfor til et stort internationalt lægemøde i Quebec, hvor man blev man enige om efterfølgende at indsamle evidens, som skulle danne grundlag for konsensus. Undersøgelsen fra dengang lider dog at utroværdighed.
En afdød svensk læge, der i årevis arbejdede og forskede i whiplash, har udtalt, at selv om Quebec Task Force skalaen er evidensbaseret, har den alvorlige metodefejl, fordi konsensusræsonnementer tolkes som evidensbaserede fakta.
Kilde: http://www.lakartidningen.se/OldPdfFiles/2002/24107.pdf
Kun et fåtal af de mange forskningsartikler, der dengang forelå, blev medtaget, og det så ud til, at det kun var dem, der satte spørgsmålstegn ved, om whiplash skyldtes skader.
En anden kritiker, neuropsykolog Lisbeth Juul Hansen siger om Quebech Task Force: ”Denne undersøgelses troværdighed lider under, at man ikke har indsamlet informationer om hverken forekomsten af symptomer, behandlingsmetoder eller funktionsnedsættelser i den undersøgte gruppe. Desuden har man valgt at beskrive personer som helbredte, når deres sociale ydelser (fx sygedagpenge) bortfalder. – En interessant definition på helbredelse. Quebec-undersøgelsen tolker derudover andre undersøgelsesresultater særdeles kreativt: Der nævnes fire undersøgelser af langtidsfølger efter whiplash i Quebec undersøgelsen – i disse var imellem 27 og 66 % af de undersøgte personer plaget af symptomer fra et halvt til to år efter skaden. Dette foranlediger i Quebec-rapporten en konklusion om, at ”de fleste WAD-symptomer er godartede og tidsbegrænsede”.
Kilde: http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/10691.pdf

Før Quebec Task Force indførte 5-trins skalaen for skader efter whiplash i 1996, foreslog Radanov m.fl. tilbage i 1992 en anden inddeling af nakkeskader, nemlig i et øvre og nedre nakkesyndrom.
Et syndrom er en samling af flere kliniske og synlige tegn og symptomer, som optræder sammen.
Syndrominddelingen blev fremsat pga. forskellig anatomi og dermed stor forskel på skader i hhv. øvre og nedre nakke. I den nederste del stabiliserer diski (bruskskiver mellem leddene) nakkens stabilitet, mens øverste del holdes stabil vha. ledbånd, dels mellem hovedet og 1. nakkehvirvel, dels mellem 1. og 2. nakkehvirvel).
Kilde: http://www.whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2018/08/whiplash-injuries-can-be-visible-by-functional-magnetic-resonance-imaging.pdf

De to syndromdiagnoser, som dengang blev foreslået, anvendes stadig i ICD-10 under henholdsvis M53.0 og M53.1. Det øvre syndrom kaldtes her for ”cervicocraniel syndrome” (nakke/hjernesyndrom – M53.0)) og karakteriseres ved hovedpine, balanceproblemer, forstyrret øjenakkomodation (skift mellem fokus på nært og fjernt), dårlig koncentration, sensitivitet overfor lys og udtalt træthed.
Det nedre syndrom kaldes for ”cervicobrachial syndrome” (nakke/skuldersyndrom M53.1) og er karakteriset ved smerte i nakken og i overgangen nakke/skulder/arm.
Samme patient kan have begge syndromer samtidig.
Kilde: https://icd.who.int/browse10/2016/en?fbclid=IwAR1HR3Cl5oMgDETKbUFPoUslKAQuXobS9Z5O2YGUaMOwyn9YNsPZoeJJ0Wk#/M53.0

Inddelingen har dog desværre ikke vundet i klinisk praksis og blev forkastet med indførelsen af Quebech Task Force. Quebech Task Force.
Man kan derfor spørge, om kommercielle interesser kom ind over og hvorfor Quebech Task Force med skalaen for gradinddeling i fem trin, ret hurtigt efter blev forkastet som ubrugelig? Uden at der efterfølgende er blevet sat noget andet eller bedre i stedet?
Vi mener, at inddelingen i øvre og nedre nakkesyndrom stadig er interessant og relevant.
Hovedets drejning foregår mellem 1. og 2. nakkehvirvel, fordi de to øverste led har en konstruktion, der muliggør drejning. Leddene holdes på plads vha. ledbånd. Hvis ledbåndene her skades, kan der forekomme tryk på rygmarven. Derfor er øvre nakkeskader alvorlige og kan overses, når nakken undersøges i fikseret, rygliggende stilling og ikke under bevægelse og belastning.
Vi mener, at inddeling i to nakkesyndromer er et langt bedre bud end Quebech Task Force, som intet siger om fx symptomer, prognose eller skadernes karakter. I den nederste del af nakken foregår hovedsageligt nikkebevægelser. Skader her er også alvorlige, men de er anderledes end skaderne øverst. De diski, der stabiliserer nakkehvirvlerne her, kan skades. Det samme kan de små ledbånd, der holder leddene indbyrdes stabile. Inddelingen kunne med fordel uddybes, men den ville kunne give skadede efter whiplash en mere differentieret diagnose på deres nakkeskader, for vi mener også, at whiplash bør kaldes det, det er, nemlig nakkeskader!
Siden Quebeck Task Force, som skulle skabe konsensus på whiplashområdet, har psykologiseringen af whiplashskadede taget fart. Per Fink startede forskningen i ”funktionelle lidelser” allerede i 1999. Så det, der dengang skulle have hjulpet det whiplashskadede har vist sig i stedet at komme dem til skade, fordi selv alvorlige skader overses.
Det er på tide, whiplash defineres og der kommer diagnosekriterier på området.
Funktionelle undersøgelsesmetoder, som kan afsløre skader og instabilitet, bruges stort set ikke, og kun eksperimentelt. De bruges endnu ikke i det ordinære sundhedsvæsen i noget land. Desværre.
Uden en sikker og korrekt diagnose, kan der heller ikke behandles korrekt eller arbejdes mod nye behandlingsmetoder.
Nogle behandlere har haft held til at hjælpe whiplashskadede, men behandlingen er yderste sjældent holdbar. De fleste skal behandles igen og igen, og man kan spørge sig selv, om kroppen vedblivende kan tåle de samme gentagne behandlinger, især hvis det er hårde behandlinger? Vi har efterhånden hørt flere behandlere sige, at whiplash skal behandles langsomt og nedefra, altså fra fødder/lægge, fordi alle kroppens muskler hænger sammen i såkaldte muskelslynger, og fordi musklernes funktione kan være ændret i hele forløbet, men ikke mindst fordi nakken ikke “slipper”, hvis der behandles direkte på den. Derfor startes indirekte. En sådan tilgang burde undersøges og sættes i relation til en behandling, der foregår direkte i nakken. Hvem opnår da flest varige resultater?

Se også filmen ”Hvad er whiplash” på
http://whiplashguiden.dk/nyskadet/hvad-er-whiplash/