På DR1 sendte de i september fire udsendelser om at være usynligt syg.
Fire personer deltager i udsendelserne: Søs på 32 år med systemisk sklerodermi og Wegeners granulomatose, Julie på 23 år med endometriose, Amalie på 28 år med fibromyalgi og Anders på 28 år med Bodily Distress Syndrome.
Selv om udsendelserne ikke handler om whiplash, kan whiplashskadede uden tvivl genkende sig selv i mange af de aspekter og problematikker, der kommer frem i de fire udsendelser, som handler om at leve med en kronisk, usynlig lidelse.
De fire personer er meget forskellige og tackler derfor også deres sygdom meget forskelligt. Sådan er det også i virkelighedens verden. Det er dybest set måden at håndtere livet på, som er afgørende for livskvalitet og ageren i livet, når man har en kronisk sygdom.
Piet Heins ordsprog kommer i denne sammenhæng til sin ret: ”Sygdom er, hvordan du har det, sundhed er, hvordan du tar´ det”.
Ingen af de fire kan det, de kunne før, de blev syge. Alle har store problemer med deres fysik. Ingen af dem tåler heller for meget stress. De har alle fire haft problemer med at acceptere deres sygdom.
Det ser dog ud til, at det er lettere at være syg, hvis man alligevel forsøger at leve sit liv vel at mærke uden, at man glemmer at tage hensyn til sygdommen. Med andre ord ser det ud til at være vigtigt for livskvalitet at få nogle gode oplevelser i livet. Livet kan gå helt i stå med en kronisk sygdom, og derfor er det op til den enkelte at finde måder at leve på, så man stadig får gode oplevelser. Selv om de oplevelser, man får, ikke bliver de samme, som man ville have fået uden sygdommen, kan det stadig være gode oplevelser.
I udsendelserne ses også konsekvensen af at forsøge at leve som vanligt uden hensyntagen til sygdommen. Det giver kontakt afregning i form af forværringer i helbredet. Og modsat ser man også, hvor let det kan være at ”pakke sig sammen omkring sig selv”, hvis ikke nogle griber fat i en og hjælper en lidt på vej.
Vi ser også, hvor vigtigt det er at være deltager i livet og ikke bare at være tilskuer.
Og at det er muligt også at forsøge at udleve sine drømme, hvis drømmene tager hensyn til handicap og helbred.
De fire fik det som regel bedre af bevægelse, men flere af dem forsøgte at undgå bevægelse.
De drømmer alle fire om at få børn. Det håb er det sværeste for dem at droppe. Men håbet er der stadig, men er større hos nogle af dem.
To af dem lægger vægt på at se deres venner, men de to andre har meget svært med at være sociale.
For de to, der ikke er i et parforhold, fylder tanken om, de kan finde en, der vil kunne udholde at leve livet sammen med dem, meget. For de to, der er i et parforhold, fylder det rigtig meget, om de ”trækker” deres kæreste/mand ned pga. sygdommen, og om vedkommende vil kunne blive ved at klare at være sammen med dem.
De fire udsendelser giver anledning til gode refleksioner, når man ser, hvordan personerne agerer. Der er ingen tvivl om, at det er lettest at være kronisk syg, hvis man kan acceptere sin sygdom og er i stand til også at være sammen med andre mennesker, samtidig med, at man får nye og givende input, har meningsfuld beskæftigelse, lever livet, har realistiske drømme og ikke mindst passer på sig selv.
Ikke så lidt af en mundfuld. Men det kan lade sig gøre at få et godt liv, hvis man bærer viljen i sit hjerte. Men husk: Ting tar´ tid.

Kilder – på DR.TV:

Nr. 1:  “Jeg plejede at være en powerwoman”
https://www.dr.dk/tv/se/usynligt-syg/usynligt-syg-2/usynligt-syg-1-4?fbclid=IwAR1klWpFoGJqfKyX8E_z1a1y1MipdkLrtJ3sxFZ0U8Px5REV2NpXfw3v2lk#!/

Nr. 2: “Et usynligt benspænd”. https://www.dr.dk/tv/se/usynligt-syg/usynligt-syg-2/usynligt-syg-2-4#!/,autoplay=true

Nr 3: “En svag mand”.  https://www.dr.dk/tv/se/usynligt-syg/usynligt-syg-2/usynligt-syg-3-4

Nr. 4: “Usynligt syg”. https://www.dr.dk/tv/se/usynligt-syg/usynligt-syg-2/usynligt-syg-4-4

 

Se også filmen: ”Accepter dit whiplash” på http://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/accepter-dit-whiplash/