I juli måned 2019 udkom en ny klassifikation for ”funktionelle lidelser” i Danmark under DR68 ”Andre generelle symptomer og abnorme fund…”. De udkom i SKS, som er den danske udgave af WHO´s internationale sygdomsklassifikation, ICD-10. Sygdommen er placeret uden for både det psykiatriske område og de konkrete organsystemsygdomme.
Vi skrev om de nye diagnosekoder her under ”Nyheder” den 16.7 2019 og kan stadig ses. Her finder du de nye koder.
Kodernes formål er ”mindre stigmatisering, mere viden og at skabe grundlag for mere tydelig kommunikation og bedre forskning”.
Sundhedsstyrelsen har nu færdiggjort en vejledning i brug af den nye klassifikation. Hensigten med klassifikationen var at få et mere præcis brug og et bedre overblik over ”funktionelle lidelser”. De nye koder er IKKE med i ICD-10 og der ser heller ikke ud til, at de kommer med i ICD-11. Til gengæld vil Sundhedsstyrelsen når ICD-11 tages i brug, formentlig anbefale, at lægerne benytter sig af det, der kaldes ”parenting” diagnose, som betyder, at en diagnose kan placeres to forskellige steder, mens begge kan være korrekte.
For at kunne give diagnosen ”funktionel lidelse”, skal andre relevante diagnoser være overvejet, sygdommen skal have varet mindst tre mdr. og medføre ”moderat til svær påvirkning af funktionsniveau eller velbefindende.
En række sygdomme, som skal rubriceres under ”funktionel lidelse”, nævnes. Tinnitus og svimmelhed nævnes som eksempler.
Whiplash nævnes ikke, men det gør til gengæld langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter.
Af vejledningen fremgår, at lægen kan give diagnosen ”funktionel lidelse” og tilføje en bi-diagnose som fx irritabel tyktarm (og uden tvivl også whiplash). Men kun hvis det vurderes at give faglig mening.
I vejledningen nævnes også, at en diagnose er en beskrivelse og ikke en forklaring.  ”Diagnosen er primært et redskab til sundhedsfaglig kommunikation, dokumentation og forskning og bør derfor ikke i sig selv være afgørende for, hvilken type behandling, man som patient modtager”.
Sundhedsstyrelsen betoner, at man i SKS – den danske udgave af ICD-10 – kan lave tilføjelser og afvigelser ”ud fra nationale hensyn”. Der står også: ”anvendelse eller undladelse af bestemte koder må ikke i sig selv være bestemmende for, hvordan en tilstand opfattes hos den enkelte, og hvilken behandling, der tilbydes”.
Kilder: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Vejledning-til-anvendelse-af-koder-for-funktionelle-lidelser/Kodning-af-funktionelle-ledelser.ashx?la=da&hash=1F41910DCD675D3CF75D2E208823313F3149589C
Diagnosekoderne er ikke blevet modtaget positivt på sociale medier af de ”aktivistiske patienter”, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Mange kalder det for en gang rod. Mange skriver, at Sundhedsstyrelsen ikke anerkender brugen af ICD-10´s diagnosekode for ME. ”Funktionel lidelse” kaldes en skraldespandsdiagnose, som ikke tages alvorligt.
Sundhedsstyrelsens hensigt med koderne er, at sygdommene ikke hverken rubriceres som fysiske eller psykiske sygdomme. Sygdommen skal forstås i en bred sygdomsopfattelse. Hermed mener de, at de med diagnoserne laver et fundament for ”mere viden, samt at modvirke fordomme og stigmatisering af patienterne”.
Mht. ME anvendes et neutralt kodesæt for sygdommen.
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2974-funktionelle-lidelser-far-nye-diagnosekoder.html?fbclid=IwAR0d5lVx_82soasIwO-0p62WU0L21gvM0NWSqB82vXtADSCA2YBey9EvLNM

Diagnosekoderne for ”funktionel lidelse” har eksisteret siden sommeren 2019. Vi skrev en ”Nyhed” den 16.7 2019, hvori diagnosekoderne nævnes.
Hvorfor så en vejledning nu? Måske har de bare ikke haft tid til at lave den før? Eller måske har mange læger fravalgt at bruge diagnoserne, hvorfor der er behov for en vejledning?
En diagnose har altid ledt hen til behandling, så hvorfor Sundhedsstyrelsen nu pointerer, at en diagnosen ikke er afgørende for behandling, virker sært. Diagnosen ”funktionel lidelse” leder jo i praksis hen til psykiatrisk behandling. Det er fakta.
Det virker som en slags civil ulydighed, når Sundhedsstyrelsen stadig taler om ME under ”funktionel lidelse” og ikke bare fjerner sygdommen helt og bruger den gamle diagnosekode!
Sundhedsstyrelsens mål om at undgå stigmatisering af patienterne opfyldes aldrig med én stor sygdom, som ikke er hverken fugl eller fisk, og ikke hverken er fysisk eller psykisk. Læger er opdraget i en stram biomedicinsk verden, hvor rigtige sygdomme er dem, der kan påvises biomedicinsk. Men med ”funktionelle lidelser” er al den biomedicinske viden og forskning, der findes på de enkelte sygdomme, blevet slettet med et pennestrøg til gengæld for resultater fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
Det er da også deres forskning, det bliver lettere at kunne indsamle data omkring med de nye diagnoser. Til gengæld bliver det meget vanskeligt at indsamle data om whiplash, som kun kommer til at figurere som en bi-diagnose, hvis diagnosen kommer til at figurere. Og den skal kun nævnes, hvis ”den giver mening”. Det virker uhørt at lave så store ændringer af WHO´s diagnoseklassifikation, som Danmark nu gør. Når alt kommer til alt, er vi stadig tilsluttet WHO.
Patienter, der protesterer, kaldes stadig aktivister. Det udtryk er et tydeligt bevis for, at Sundhedsstyrelsen ikke forstår patienterne. Hvordan vil de – med et sådan udtryk anvendt fra lægelig side – kunne arbejde mod et andet af deres erklærede mål, nemlig patientindflydelse? Hvordan skal patienter nogensinde få indflydelse, når kun de allerfærreste accepterer diagnosen. Hvorfor forstår Sundhedsstyrelsen ikke, at det er nedværdigende og stigmatiserende for de mange patienter, der ikke accepterer ”funktionel lidelse”? Der følger en kæmpemæssig afmagt med og en følelse af, at noget presses ned over dem, som de ikke hverken har bedt om eller bryder sig om. Vi taler om rigtig mange patienter som på den måde må se langt efter patientindflydelse.
Selvfølgelig fører det til protester fra patienter. Nogle kalder det for ”overmagtens overgreb”.
Dette er endnu et trist eksempel på, at sundhed ikke er for alle, og at ikke alle patienter betragtes som rigtige patienter og derfor heller ikke har ret til en rigtig diagnose og korrekt behandling.

Læs også nyheden ”Funktionel lidelse” godkendt som diagnose i Danmark fra 16.7 2019.