Velkommen til Whiplashforeningens nye hjemmeside. I anledning af foreningens 20 års jubilæum næste år lancerer vi både ny hjemmeside og som noget helt nyt en lang række nye vejledningsfilm til whiplashskadede. Film og hjemmeside udgør tilsammen en helhed, når begge dele er færdige. Vi håber, at både film og tekst på hjemmesiden kan hjælpe whiplashskadede, pårørende og andre interesserede til at få et større indblik i, hvad whiplash er, samt en forståelse for hvilke udfordringer whiplashskadede har i dag.

Vi håber, I får glæde af i første omgang hjemmesiden. Filmene udkommer først i vinteren/foråret 2019. Hjemmesiden indeholder masser af oplysninger, der kan virke som en guide for jer i jeres forløb. Vi håber, at også pårørende og fagpersoner bliver interesserede i hjemmesiden.

Vi kan også fortælle, at Whiplashforeningen i sommeren 2018 har sendt hvidbog og sammenfatning af hvidbog ud til en lang række politikere og lægeforeninger samt til pressen som et modsvar til Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger vedrørende ”funktionelle lidelser” og dermed også et modsvar mod den psykiatrisering, der i dag finder sted af whiplashskadede.

Du kan se Hvidbog og Sammenfatning af hvidbog.