94 % af kronisk whiplashskadede angav i Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse, at whiplash havde påvirket deres liv i negativ retning med mange udfordringer, frustrationer, ødelagte liv med svær lidelse, handicaps, fortabthed, ingen hjælp i sundhedssektoren eller kommunen, mistro, økonomiske tab, ofte store udgifter til behandling, og nedsat livskvalitet og funktionsniveau. Mange er blevet skilt eller er flyttet fra en samlever. Mange har mistet omgangskreds og enkelte har mistet familie efter ulykken/skaden.
Hovedparten har fået et indskrænket og anderledes liv end før ulykken – arbejdsmæssigt, familiemæssigt, fritidsmæssigt og socialt, hvilket giver de fleste både tab, savn og sorg. At miste arbejdet har for en del været det værste.
http://www.whiplashforeningen.dk/wp-content/uploads/2018/09/sp%C3%B8rgeskemaunders%C3%B8gelse-vedr-piskesm%C3%A6ldsskader.pdf
Whiplash er et handicap, der bør tages alvorligt, fordi det påvirker mennesket på alle planer – fysisk, psykisk og socialt.
Det giver ikke mening, når nogle mener, whiplash sidder mellem ørerne og ikke i nakken. Egentlig sidder det begge steder. Men det betyder ikke, at det er psykisk, men blot at over 50 % har en samtidig hjernerystelse,  og også at smerter som følge af whiplash fortolkes i hjernen (ikke at forveksle med, at det er noget, man selv tænker sig til).
Når nogle mener, at whiplashskadede ikke vil arbejde og ønsker at være syge, er det dybt kompromitterende. Det kan kun skyldes manglende viden og indsigt. Ingen, der har prøvet det selv, forstår, at det skal være så svært at blive anerkendt med de lidelser, man har, og som aldrig har været der før ulykken.  Ingen ønsker et liv med kronisk sygdom efter et whiplashtraume.  Vi ved, at mennesker med whiplash ikke ønsker at føle sig syge, have smerter og et væld af andre symptomer uden, men at de har det. At kalde det for psykisk er mangel på viden og ægte interesse for, hvad en sådan skade egentlig får af konsekvenser for et menneske.